1000 forældre sender brev til borgmester i frustration over sparekniv

Forældrebestyrelserne fra fire børnehaver i København har sendt et åbent brev til overborgmesteren i vrede over store millionbesparelser på børneområdet.

Det kommer til at gå hårdt ud over børnenes ve og vel, når Københavns Kommune i år skal gennemføre besparelser for mange millioner kroner på kommunens vuggestuer og børnehaver.

Det mener forældrebestyrelserne på fire københavnske børnehaver på Nørrebro. De har nu sendt et åbent brev til Københavns overborgmester Frank Jensen (S) samt hele Økonomiudvalget og Børne- og Ungeudvalget, hvor de giver udtryk for deres store utilfredshed over besparelserne på børneområdet, der ifølge pædagogernes fagforbund BUPL løber op i 27 millioner kroner.

De fire forældrebestyrelser, der tilsammen repræsenterer over 1000 forældre til mere end 500 småbørn, kalder det en "udhuling af børne- og ungeområdet i stedet for udvikling."

- Vores dygtige ledelse og medarbejdere i vores børns institutioner har råbt vagt i gevær: Besparelserne, I har vedtaget, kan ikke undgå at sætte spor på hverdagen i form af generelle serviceforringelser og mindre nærvær hele året, skriver de i brevet.

Sommerpasning gør ondt

Besparelserne blev besluttet i forbindelse med budgetaftalen fra oktober sidste år. Ifølge BUPL er der tale om besparelser på 1.355 kroner årligt for hvert københavnsk børnehavebarn, eller opgjort i pædagogstillinger en nedskæring på 2,5 procent.

Det er især den tvungne ferielukning næste sommer, der er det helt store smertensbarn for forældrene. Den betyder, at mange forældre skal aflevere deres børn i en anden vuggestue, børnehave eller daginstitution, end de plejer.

En lignende model har tidligere været afprøvet, men blev afskaffet tilbage i 2011. Med de nuværende besparelselser er ordningen dog vendt tilbage til forældrenes store frustration.

- Vi er bekymrede over, at vores børn skal passes i ukendte omgivelser og af ukendt personale i sommerferieperioden, fordi al forskning viser, at de mindste børn har brug for trygge og kendte rammer.

- Vi håber inderligt, at I vil komme til fornuft og stoppe med at forringe vilkårene for børn og familier i København, lyder det fra forældrene.

Kæmpe opråb fra hær af forældre på Nørrebro

Borgmester skyder skylden på Christiansborg

TV 2 Lorry har onsdag rettet henvendelse til overborgmester Frank Jensen (Soc.dem). Han henviser til sin partifælle Jesper Christensen, der sidder som ansvarlig børne-og ungdomsborgmester.

Jesper Christensen har dog ikke haft mulighed for at stille op til intervew, da han er til KL-topmøde i Aalborg. Men i en mail sendt til TV 2 Lorry forsvarer han besparelserne med, at "staten holder kommunerne i et økonomisk jerngreb" i forhold til, hvor mange penge kommunen må bruge på kernevelfærd. 

- Det betyder, at vi i København skal drive daginstitutioner til flere børn for de samme penge. Det er selvsagt svære vilkår. Situationen gør, at vi hele tiden må være på udkig efter bedre og mere effektive måder at løse vores opgaver på. En del af effektiviseringerne henter vi på administration og rengøring eksempelvis. Og vi forsøger så vidt muligt at friholde børnene.

- Med feriepasningen synes jeg, vi har fundet en model, der sikrer den nødvendige besparelse på den mest nænsomme måde, frem for at spare på bemandingen henover hele året. Og heldigvis skal børnene være i en institution i samme klynge, som deres egen institution. I København bruger vi nemlig ikke nødpasning, som mange andre kommuner har valgt at anvende, skriver Jesper Christensen til TV 2 Lorry.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Politik

udlejningskøretøjer

Flertal vil opkræve højt gebyr fra udlejningsløbehjul og cykler: Helt absurd, lyder kritikken

20201209-103931-L-1920x1280we

Kritikere vil udskyde Lynetteholm-plan til efter nedlukning - online debat er ikke nok

Line Barfod

Politisk sværvægter valgt som Enhedslistens borgmesterkandidat

Ulovlig hegn ved havn

playTrodser regler og indhegner havnefront: "Det er at pisse på fællesskabet," raser politiker

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere