Rørende gestus til søster med psykisk diagnose

Thea Dyrbjerg er hovedperson i 4. afsnit af TV 2 Lorrys serie ”Klemt og Glemt”. En serie, der fokuserer på søskende til børn og unge med psykiske diagnoser.

Thea Dyrbjergs lillesøster Dicte blev tidligt udredt mere flere diagnoser, blandt andet autisme. Det har ikke altid været let at være storesøster, når lillesøster igen og igen tog forældrenes opmærksomhed. Men båndet holdt og i dag er søstrene meget tæt.

Så tæt, at Thea har bedt lillesøster Dicte om at være gudmor for hendes nyfødte datter.

Thea og Dicte Dyrbjerg kan du møde i 4. afsnit af TV 2 Lorrys serie ”Klemt og Glemt”. Serien fokuserer på søskende til børn og unge med psykiske diagnoser. På hvordan det er at vokse om i en familie, hvor det hele tiden er ens bror eller søster, der får al opmærksomheden. Og der bliver flere og flere af den slags familier.

På ti år er antallet af børn og unge, som får en psykisk diagnose fordoblet – og dermed bliver der også flere søskende som oplever at vokse op i skyggen af en diagnose.

Dicte Dyrbjerg lægger ikke skjul på, at hendes diagnoser har haft konsekvenser for hendes storesøster Thea.

- Jeg tror, at det har været en udfordring, når hun har haft venner på besøg. Hvis jeg nu havde fået et raserianfald, som jeg ikke kunne styre, og jeg var blevet sur over en eller anden bestemt ting – og jeg sidder inde på mit værelse og skriger og smadrer mine ting og banker rundt. Det, tror jeg, har været rigtig svært for hende at skulle forklare sig ud af, fortæller Dicte i programmet, som vises på Lorrys egen tv-kanal i aften klokken 19.55.

Thea bekræfter at det har været udfordrende. Som hun siger;

- Man er ikke noget dårligt menneske, hvis man synes, at det er svært at være bror eller søster til en med en psykisk diagnose.

Trods udfordringerne er de to søstre alligevel kommet igennem barndommen uden at miste kontakten til hinanden. Særligt efter at Thea blev mor til datteren Aya Pippi er de blevet tætte. Så tætte at Dicte nu skal være gudmor for Thea lille datter.

- Jeg elsker hende og har fuld tiltro til, at hvis der skulle ske mig noget, så vil hun med liv og sjæl gå ind og udfylde den plads, fortæller Thea Dyrbjerg.

4. afsnit af ”Klemt og Glemt” vises i aften kl. 19.55 på TV 2 Lorrys egen kanal.

Du kan se de foregående afsnit her

Eller allerede nu se programmet med Thea og Dicte Dyrbjerg herunder.

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik