Trafikulykke i Ishøj: 75-årig cyklist dræbt

Bilist bliver sigtet for uagtsomt manddrab efter en trafikulykke, der kostede en mand livet.

En 75-årig mand er lørdag morgen blevet dræbt i en trafikulykke i Ishøj syd for København.

Det skriver Ritzau.

Ulykken skete, da manden på sin cykel ville svinge til venstre ad Tranegilde Strandvej fra Ishøj Strandvej.

- Her bliver han ramt af en bilist, der overser ham, fortæller vagtchef Lars Jørgensen fra Københavns Vestegns Politi. 

Bilisten, der ifølge vagtchefen havde ubetinget vigepligt i T-krydset, vil blive sigtet for uagtsomt manddrab.

Som altid ved alvorlige trafikulykker blev en bilinspektør tilkaldt for at undersøge ulykkesstedet og de involverede køretøjer.

De pårørende til den dræbte er blevet underrettet om ulykken.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik