Så du indslaget om den hjerneskadede mor? Måske får de hjælp

Sagen om familien Krauw fra Ishøj, der får frataget al hjælp, bliver nu undersøgt

I lørdags fortalte vi her på TV 2 Lorry historien om familien Krauw fra Ishøj.
Moren, Heidi Krauw, er hjerneskadet efter en fødsel, og familien har i halvandet år modtaget hjælp fra Ishøj Kommune. 

Fra 1. august stopper kommunen støtten.  Familien har svært ved at overskue fremtiden, men måske er der alligevel håb for familien, For  Social- og Sundhedsudvalget i Ishøj Kommune vil  kigge nærmere på sagen.

-Det hele kan jo skride for den familie, og det er jo ikke det, vi skal. Vi skal hjælpe. Jeg vil sige, at der burde findes en mulighed for den familie, lyder det  fra Lennart Hartmann Nielsen, der er medlem af Social og Sundhedsudvalget for Venstre.

Formanden for udvalget Merete Amdisen - vil dog ikke komme med løfter, men over for TV 2 Lorry beklager hun, at det har været et chok for familien, at de ikke længere skulle have den støtte, der får deres hverdag til at fungere.

-Vi skulle have været mere tydelige i vores udmeldinger fra starten af, hvor længe hjælpen skulle gives, siger udvalgsformand Merete Amdisen (Soc. Dem)

Hun siger i samme forbindelse, at kommunen ikke har ressourcer til at fortsætte. Men fra Lennart Hartmann Nielsen lyder der et forslag om at finde en mere begrænset løsning - for eksempel hjælp tre gange om ugen.

Udvalget mødes efter sommerferien - den 15. august.

Heidi Krauw blev ramt af en hjerneblødning, da hun for knap halvandet år siden fødte sin datter Elisabeth. 

Familien har siden modtaget hjælp af kommunen - 3 timer hver dag - til blandt andet at hente datten i vuggestuen. 
Men som vi fortalte i lørdags, er det slut med den hjælp fra 1. august. 

Heidi Krauw er i gang med genoptræning efter sin hjerneblødning, men har endnu ikke fuld førlighed. 
Familien kan derfor ikke forstå, at hjælpen bliver fjernet nu.  Kommunen har ifølge Serviceloven ikke pligt til at hjælpe familien.  Men ifølge Hjerneskadeforeningen bør man vægte hensynet til barnets tarv.  

Familien Krauw har klaget over kommunens beslutningen, men sagen i ankestyrelsen kan trække ud i måneder.   

I Familien Krauw krydser fingre man for en hurtig løsning.  

-Vi håber, at der er nogen, der får øjnene op for, at vi er en familie, der har brug for hjælp. Men optimismen kan ligge på et meget lille sted, lyder det fra Morten Krauw, far til Elisabeth og mand til Heidi.

 

 

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik