Politiet efterlyser vidner i sag om voldtægtsforsøg på strand

En 32-årig litauisk kvinde blev udsat for voldtægtsforsøg i mandags.

Københavns Vestegns Politi efterlyser nu vidner i en sag, hvor en 32-årig litauisk kvinde var udsat for voldtægtsforsøg ved Ishøj Strand mandag den 1. april mellem klokken 20.20 og 20.40.

Det skete ud for Skovvej, da den 32-årige kvinde gik en tur på stranden.

Her passerede hun på et tidspunkt en bænk, hvor gerningsmanden sad. Kort efter blev kvinden overrasket bagfra, da den ukendte gerningsmand først tog halsgreb på kvinden, hvorefter han skubbede hende ned på jorden og forsøgte at gennemføre en voldtægt. 

(Artiklen fortsætter under fotoet)

Her skete voldtægtsforsøget
Her skete voldtægtsforsøget
Foto: Københavns Vestegns Politi

Groft overfald

Gerningsmanden slog også den 32-årige kvinde flere gange med en genstand. Politiet ser med stor alvor på sagen.

- Der er tale om et groft overfald på en kvinde, og vi appellerer derfor til, at eventuelle vidner i sagen kommer til os, siger politikommissær Henrik Hougaard i en pressemeddelelse fra Københavns Vestegns Politi.

(Artiklen fortsætter under boksen)

Beskrivelse af gerningsmanden

  • 30-40 år
  • Østeuropæisk af udseende
  • Ca. 170 cm.
  • Almindelig af bygning
  • Grå skægstubbe
  • Iført grå briller, mørk hættetrøje med mørk jakke udover samt mørke stramme bukser og mørke sko.
  • Talte engelsk med dyb stemme.

Har du oplysninger i sagen kan Københavns Vestegns Politi kontaktes døgnet rundt på 4386 1448.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik