Mand stukket med kniv: Gerningsmand stadig på fri fod

Politiet leder efter en gerningsmand til overfaldet, der fandt sted torsdag eftermiddag.

En 23-årig mand blev torsdag eftermiddag stukket med en kniv på Vejlebrovej i Ishøj.

Politiet fik meldingen om overfaldet klokken 13.34. Manden blødte ret kraftigt, og bliver kørt hurtigt på Rigshospitalet, oplyser vagtchef Lars Guldborg, Københavns Vestegns Politi, til TV 2 Lorry.

Hans tilstand viste sig dog senere ikke at være alvorlig.

- Manden er uden for livsfare, og vi regner med, at vi kan afhøre ham senere på eftermiddagen, siger vagtchefen.

Håber at blive klogere efter afhøring

Lars Guldborg er endnu på bar bund i forhold til at finde gerningsmanden til det blodige overfald.

- Vi er stadig i gang med undersøgelser på gerningsstedet, og vi håber at blive noget klogere, når vi har talt med forurettede, siger Lars Guldborg. 

Kniven, der blev brugt ved overfaldet, er ikke fundet, skriver Ritzau ved 17-tiden. 

Politiet har ikke overblik over motivet til overfaldet, herunder om der kan være tale om et opgør i bandemiljøet. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik