Lun "julegave" til Ishøjs varmekunder

Varmeforbrugerne i Ishøj skal have millioner tilbage i december

Der er godt nyt til fjernvarmekunderne i Ishøj.  De skal have penge tilbage, og beløbet er så stort, at det kan lune betragteligt i en ellers dyr julemåned.

Det samlede beløb er på 14 millioner kroner, og det betyder, at Ishøjs fjernvarmekunder i gennemsnit får 1500 til 2000 kroner retur. Ishøjs byråd har besluttet, at pengene skal udbetales som engangsbeløb, og det kommer til at ske i næste måned - den altid voldsomt dyre december.

-Det glæder mig, at det er lykkes os at forhandle en lille julegave på plads til kommunens varmeforbrugere. Det har været afgørende for byrådet, at pengene bliver udbetalt som et engangsbeløb, så det er noget, der kan mærkes hos den enkelte husstand. Byrådet lægger vægt på, at varmeforbrugerne får penge tilbage, som de har betalt for meget, og derfor har krav på,” siger Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp.

Der er flere grunde til at borgerne nu får den klækkelige decembergave. Vestegnens Kraftvarmeselskab (VEKS) har betalt en stor regning til Ishøj Varmevæk efter fire års leje af varmeværket - og samtidig blev varmepriserne i sidste halvdel af 2015 sat ned.

Pengene bliver i første omgang udbetalt til boligselskaberne i kommunen. De skal derefter sørge for den videre formidling af pengene.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik