Her kan du udleve fantasien: Svøm som en havfrue

Ishøj Svømmehal har haft besøg af en hel flok havfruer og havmænd. For nogle er det ikke kun for sjov, men en helt anden måde at træne på.

I Ishøj Svømmehal behøver de ikke råbe efter folk, der løber i svømmehallen i påsken. For det er nemlig meget svært at løbe stærkt, når man har havfruefinne på. Til gengæld gør finnen det lidt sjovere at tage i svømmehallen:

- Det er en livsstil at være havfrue, lige pludselig finder man øreringe eller strømpebukser med havfruer på. Det er en anden måde at bevæge sig rundt i vandet på end den traditionelle måde at svømme med armene. Jeg synes, det blev lidt kedeligt, siger den erfarne havfrue Sara-Elisabeth Poulsen til TV 2 Lorry.

 
 
Foto: Karoline Daae - TV 2 Lorry

Eventyrstemning og hård træning

Det er ikke kun finnen, der skaber havfruestemning i Ishøj Svømmehal. Svømmelæreren.dk havde i påsken både hvalsang og havfrue-make up med til alle de børn og voksne, der skulle have lyst til sjov, men også hårdere træning i bassinet:

- Der er elementer fra fridykning og synkronsvømning. Vi træner meget core (nedre mave- og rygmuskler), og det er også godt for ryggen, fortæller Havmand, Niels Buus Lassen til TV 2 Lorry.

Uanset om du føler dig som en havfrue eller er med i et andet fællesskab, så kan du stadigvæk nå at tilmelde dig vores konkurrence: Fantastiske Fællesskaber. Det gør du lige her.

Både havfruer og havmænd var at finde på bunden af bassinet i Ishøj.
Både havfruer og havmænd var at finde på bunden af bassinet i Ishøj.
Foto: Karoline Daae - TV 2 Lorry

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik