Frygt for skoleskyderi: Bortvist elev kræves fængslet

Frygt for skoleskyderi i Ishøj førte til stor aktion. Bortvist elev blev anholdt og fremstilles i grundlovsforhør tirsdag.

Et større antal kampklædte betjente rykkede mandag eftermiddag ud til uddannelsesinstitutionen CPH West i Ishøj.

quote Min klient nægter sig skyldig og nægter at have ytret trusler over for personalet.

Rasmus Paludan, forsvarer

Københavns Vestegns Politi havde forinden - cirka klokken 13 - modtaget en anmeldelse om, at en elev, som skolen havde bortvist, var kommet med nogle bemærkninger, der gjorde, at de frygtede, at der kunne finde et skoleskyderi sted.

- I den tid, vi lever i, vi tager vi den slags anmeldelse alvorligt. Vi sendte straks massivt politi afsted til skolen og den pågældendes bopæl. Vi anholder manden på hans bopæl omkring klokken 15 helt uden dramatik, siger politidirektør ved Vestegnens Politi, Kim Christiansen, på et pressemøde mandag eftermiddag. 

Tager anmeldelse "ekstremt alvorligt"

Den bortviste elevs trusler er så alvorlige, at en anklager tirsdag vil bede en dommer om at varetægtsfængsle ham.

Manden fremstilles i grundlovsforhør i Retten i Glostrup tirsdag klokken 14.

Den sigtedes forsvarer, Rasmus Paludan, oplyser imidlertid på Twitter, at den 22-årige er uforstående overfor politiets udlægning af sagen.

- Min klient nægter sig skyldig og nægter at have ytret trusler over for personalet, som tværtimod chikanøst bortviste ham en uge med den begrundelse, at han ikke måtte kritisere deres eftergivenhed over for muslimske elevers terrorisering af skolen og undervisningen.

Mandagens episode fik et større antal kampklædte betjente til at rykke ud til stedet på Vejlebrovej. Institutionen huser såvel gymnasium som andre uddannelser.

På stedet blev der set ambulancer, og betjentene var bevæbnet med maskinpistoler, berettede sn.dk.

Politiet fik anmeldelsen om episoden ved 13-tiden. To timer senere blev den bortviste elev anholdt.

Det var ifølge Kim Christiansen skolen, der anmeldte eleven.

CPH West i Ishøj huser såvel gymnasium som andre uddannelser.

Her kan du se politiets pressemøde: 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik