Ét tal fra Ishøj skiller sig ud i valg-virvar

Et øget fokus på klima kan være årsag til, at stemmeprocent på valgsted i Ishøj springer adskillige procentpoint frem.

Blandt utallige resultater, der vælter ind i takt med at flere og flere stemmer bliver talt op i forbindelse med folketingsvalget onsdag aften, springer et enkelt lille tal fra den københavnske vestegn i øjnene. 

Ved seneste folketingsvalg i 2015 var Strandgårdskolen i Ishøj således det valgsted i landet med den laveste stemmeprocent. Kun 1.645 ud af 2.585 stemmeberettigede valgte at gå til stemmeurnerne. En stemmeprocent på 63,6 procent.

Onsdag er stemmeprocenten steget til 67,4 procent. Det er et imponerende spring på hele 3,8 procentpoint. Ved EU-valget for kort tid siden steg stemmeprocenten med hele 10 procentpoint.

Stemmer mod Paludan 

Den unge studerende Zahra Al-gallab fra Irak er i den seneste tid blevet ekstremt opmærksom på, hvor vigtigt det er at stemme. 

- Det er vigtigt at stemme i det land, jeg bor i. Og jeg vil gerne gøre noget for det her land, jeg bor i, for der har været rigtig meget action i forhold til Rasmus Paludan, og at muslimer skal ud af landet. Jeg vil gerne vise det modsatte om mig. At jeg ikke er det billede, han beskriver til folk, siger Zahra Al-gallab, der går på DTU i Lyngby og snart er færdiguddannet ingeniør. 

Hvilket billede vil du vise?

 

 

- Jeg er født og opvokset her i Danmark, og jeg har nogle børn her i landet, som jeg gerne vil have skal leve godt. Jeg vil rigtig gerne accepteres i det her land, ligesom jeg respekterer andre. 

Er det ikke problem, at mange muslimske kvinder ikke er ude på arbejdsmarkedet og ikke lærer dansk?

- Jeg vil råde dem til at lære dansk og integrere sig. Jeg tror, det kræver lidt mod. Det har ikke noget med islam at gøre. For islam siger: tag ud at arbejde og gør noget for jer selv. Det er det jeg har lært af islam, siger hun.

Klima spiller rolle
 
Valgstyrer-formand Ole Wedel-Brandt er lykkelig for den høje stemmeprocent. 

- 67,3 er rigtig fint. Det er vi tilfredse med. Selvfølgelig ville vi gerne have haft det højere, men det er ikke noget dårligt resultat. Vi har en beboersammensætning med en høj grad af folk med lave indkomster og folk med en anden etnisk baggrund end dansk. Der har man måske ikke traditionelt haft de store vaner med at stemme, siger han til TV 2 Lorry.

Hvorfor tror du, at der er kommet flere ud at stemme?

- Der kan være flere årsager, men der er kommet rigtig mange unge stemmer til, og man kan forestille sig, at den klimadebat, der har været i valgkampen, påvirker dem, siger Ole Wedel-Brandt til TV 2 Lorry.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik