I Ishøj og Høje-Taastrup ulmer utilfredsheden over, at en 25 meter høj omformerstation står til at blive placeret i området Solhøj.
I klimaaftalen fra den 22. juni 2020 blev det nemlig besluttet, at Danmark skal opføre to energi-øer, der skal skabe energi fra havvind, for at sikre grøn forsyning til det danske og udenlandske elnet.
Én i Nordsøen og én på Bornholm.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen).
Hvad er en energiø?
- En energiø er et samlingssted for store mængder af energi fra havvind. Fra energiøen omformes og videresendes energien til flere lande.
- Energiøen i Østersøen er Bornholm. Den skal med tilknyttede havvindmølleparker levere 2 GW i 2030.
- Energiøen i Nordsøen bliver en kunstig ø-konstruktion eller platforme og skal med tilknyttede havvindmølleparker levere 3 GW i 2030 stigende mod 10 GW derefter.
- De to energiøer skal være etableret i 2030, hvor de skal levere 5 GW effekt, nok til det årlige elforbrug i 5 millioner husstande.
Kilde: Energinet
Og selvom det er langt fra TV 2 Lorrys sendeområde, så kan sidstnævnte placering få betydning for flere hovedstadskommuner.
I forbindelse med energiøen skal der nemlig placeres en omformerstation på Sjælland - samt nedlægning af kabler fra kysten og ind til anlægget. Og det er den, der skaber ballade på den københavnske vestegn.
Opbakning til grøn omstilling, men...
Omformerstationen skal omdanne strømmen fra Energiø Bornholm og koble strømmen på det østdanske højspændingsnet.
Lige nu står den til at blive placeret i Solhøj.
Men det bliver der ikke tale om, hvis det står til borgmestrene i Ishøj og Høje-Taastrup Kommuner.
Derfor har de to kommuner sendt et samlet høringssvar til Energistyrelsen og Miljøstyrelsen, hvor de argumenterer for, hvorfor omformerstationen ikke skal placeres hos dem.
(Artiklen fortsætter efter billedet).
Til TV 2 Lorry fortæller Merete Amdisen, der er socialdemokratisk borgmester i Ishøj Kommune, at der er flere problemer ved at placere omformerstationen ved Solhøj.
- Vi taler jo om to bygninger, der har en højde, der svarer til en syv-otte etagers bygning, og som man vil lægge i det åbne land. Her har vi landbrug, fredsskov og kildepladser. Det er vanskeligt at få til at rime på grøn omstilling, siger hun og fortsætter:
- Der er ikke nogen, der ikke giver fuld opbakning til den grønne omstilling, men vi opfordrer til, at man ser på mere kystnære områder, hvor beliggenhedskommunen kan drage fordel af at have transformatorstationerne liggende.
Handler det her ikke bare om, at I gerne vil den grønne omstilling - men at det bare ikke skal foregå i jeres baghave?
- Sådan kan det synes, men hvis der er kommuner, der kan drage fordel af sidegevinster som overskudsvarme og Power-to-X (proces hvor grøn elektricitet omdannes til noget andet, red.), så bør man gøre det i stedet for at grave en hel kommune op og samtidig ødelægge de landskabelige værdier.
"Ødelægger landskabet"
I høringssvaret påpeger kommunerne desuden, at omformerstationen - ifølge dem - vil have negative konsekvenser for byudviklingsområdet Nærheden i Høje-Taastrup Kommune.
"En eventuel placering af en stor transformerstation vil efter vores vurdering medføre en helt uacceptabel forringelse af de nuværende landskabelige værdier i området.", står der i høringssvaret.
Det er ikke rimeligt
Høje-Taastrup Kommunes borgmester, Michael Ziegler (K), mener at "naturskønne områder" omkring bydelen Nærheden vil blive påvirket negativt.
- Det ødelægger landskabet. Vi ønsker den grønne omstilling, men det er ikke en særlig velvalgt placering, siger Michael Ziegler.
Han mener desuden, at det "ikke altid er det snævre hensyn," der skal vinde.
- Der er andre hensyn end bare at skulle slutte sig til en højspænding. Det er derfor vi har en planlov i Danmark. Det er ikke rimeligt, siger Michael Ziegler.
Solhøj-området indgår som et ud af tre mulige forslag til placering af den kommende omformerstation på Sjælland. De andre forslag er henholdsvis Hovegård i Egedal Kommune og Avedøre i Hvidovre Kommune.
På kortet herunder ses de tre mulige placeringer for den omformerstation, der skal omdanne strømmen fra Energiø Bornholm og koble strømmen på det østdanske højspændingsnet.
(Artiklen fortsætter efter billedet).
Det er virksomheden Energinet, der står for en stor del af arbejdet med energiøerne.
Ifølge Hanne Storm Edlefsen, der er vicedirektør i Energinet, er Solhøj ud fra deres nuværende undersøgelser, det bedste valg ud af de tre mulige.
- Det er der flere grunde til. Blandt andet er det et sted, hvor vi ikke skal lave yderligere udbygninger af elnettet, siger hun til TV 2 Lorry.
Hun anerkender dog kommunernes bekymring.
- Det er ikke nogen overraskelse, at der er modstand. Jeg forstår godt, at det ikke er attraktivt for dem, der skal opgive noget grønt areal, men hvis vi gerne vil den grønne omstilling, så er det det, der skal til, siger hun til TV 2 Lorry og fortsætter:
- Men vi vil gerne tage så meget hensyn som muligt, derfor er vi også i dialog med de kommuner, der kan blive berørt.
Blandt andet vil de sørge for at gøre bebyggelsen så arkitektonisk som muligt, så det falder bedst muligt ind i området - for eksempel ved at plante grønt omkring. Og så understreger vicedirektøren, at det ikke kommer til at have konsekvenser for området på andre parametre.
- Heller ikke drikkevandet, siger Hanne Storm Edlefsen.
De to energiøer skal efter planen være etableret i 2030.
_
