Vaccinecentre åbner i moskéer - borgmester håber, at flere lader sig stikke

Borgmesteren i Ishøj krydser fingre for, at pop up-vaccinecentre i Ishøj - blandt andet i Ishøjs moskéer - kan betyde, at flere vil tage imod vaccinen.

Det kan næsten virke som om, kommunerne på vestegnen kæmper indbyrdes om at indtage førstepladsen over kommuner med højest incidenstal.

Tirsdag er det dog endnu en gang Ishøj, der tager den øverste plads med et incidenstal på 322, og det sker samtidig med, at samme kommune har absolut færrest vaccinerede i hele landet.

quote Det har vist sig at være det helt store problem, at mange frygter, at de ikke kan få børn, hvis de tager imod den, og de går og bilder hinanden alle mulige ting ind, der ikke har noget på sig

Ole Bjørstorp, borgmester i Ishøj

Nu håber borgmester Ole Bjørstorp (Ishøjlisten), at et nyt tiltag kan hjælpe borgerne til at blive vaccineret, og kommunen dermed kan overlade de to kedelige førstepladser til andre kommuner.

Onsdag den 25. august åbner nemlig en række pop up-vaccinationssteder i kommunen, hvor borgere kan møde op og blive vaccineret uden tidsbestilling.

- Det betyder meget at få flere hen og blive vaccineret - specielt de unge, det er dem, vi vil have fat i. Jeg tror, pop up-stederne vil få en effekt, og jeg er spændt på at se, hvad den bliver, siger Ole Bjørstorp til TV 2 Lorry.

Borgere kan blive vaccineret i Glashuset i Vejleåparken, Svanereden i Vildtbanegård, Egely, på Strandgårdskolen, i Kulturium - og i kommunens to moskéer.

Især vaccinecentrene i moskéerne har Ishøjs borgmester store forventninger til.

- Vi har forsøgt at sætte centrene op nogle steder, der måske vil gøre det mere interessant for folk at lade sig vaccinere, og det glæder mig, at moskéerne har sagt ja til det, siger borgmesteren.

Fredag dukker der endda lidt af en kendis op i pop up-centret i Moské Mevlana.

- Søren Brostrøm kommer og vaccinerer på fredag, og det håber jeg også vil hjælpe på tilslutningen, siger Ole Bjørstorp.

Stor vaccineskepsis blandt borgerne

Borgmesteren mener, at årsagen til, at Ishøj har landets laveste vaccinetilslutning, er, at der bliver spredt mange rygter om vaccinerne.

- Mange i Ishøj har stor skepsis overfor vaccinen. Det har vist sig at være det helt store problem, at mange frygter, at de ikke kan få børn, hvis de tager imod den, og de går og bilder hinanden alle mulige ting ind, der ikke har noget på sig, siger borgmesteren.

Han påpeger, at rygtespredningen primært sker blandt Ishøjs unge befolkning.

Det høje incidenstal i kommunen skyldes, ifølge borgmesteren, at mange borgere i disse dage vender hjem fra ferie og medbringer smitte fra andre lande.

Her kan du få en covid-19-vaccine uden tidsbestilling i Ishøj

Fast vaccinationssted

I Ishøj Vaccinationscenter fra du få en vaccine uden tidsbestilling alle dag fra kl. 9-18

Adressen er: Ishøj Vaccinationscenter, Vejledalen 17, 2635 Ishøj

Der bliver vaccineret med Pfizer og Moderna.


Pop up-vaccinationssteder

I uge 34 og 35 gør Region Hovedstaden det lettere for dig at få en vaccination og kommer ud til et sted tæt på dig. Der bliver vaccineret med Moderna.

Når du møder op til det 1. stik, får du information om, hvornår du skal vende tilbage til 2. stik.

Onsdag den 25. august

Glashuset, Østergården 19A - Kl. 8.00 – 13.30

Svanereden, Gildbrostien 26 - Kl. 15.30 – 21.00

Torsdag den 26. august

Strandgårdskolen, Ishøj Søvej 200 - Kl. 8.00 – 13.30

Masjid/Dansk Pakistansk Kulturforening, Industrivangen 10 – kl. 15.30 – 21.00

Fredag den 27. august

Ishøj Kulturhus og Moské Mevlana, Industriskellet 4 - 15.30 – 21.00

Mandag den 30. august

Svanereden, Gildbrostien 26 - Kl. 8.00 – 13.30

Kulturium, Ishøj Østergade 28 - Kl. 15.30 – 21.00

Tirsdag den 31. august

Svanereden, Gildbrostien 26 - Kl. 15.30 – 21.00

Onsdag den 1. september

Strandgårdskolen, Ishøj Søvej 200 - Kl. 8.00 – 13.30

Kulturium, Ishøj Østergade 28 - Kl. 15.30 – 21.00

Torsdag den 2. september

Glashuset, Østergården 19A – kl. 15.30 – 21.00

Fredag den 3. september

Egely, Vejlebrovej 132, 1. sal – Kl. 8.00 – 13.30

_


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik