Tårnhøj smitte: Politiet holder et vågent øje med Ishøjborgerne

Den høje smitteforekomst i Ishøj Kommune har fået Københavns Vestegns Politi til at bebude mere tilstedeværelse i den hårdt ramte vestegnskommune.

Smittetallene i Ishøj Kommune er alarmerende.

Ifølge de seneste tal fra Statens Serum Institut har kommunen 315 smittede per 100.000 borgere over de seneste syv dage. Og det er mere end dobbelt så mange som i Greve Kommune, hvor man med 146,8 smittede per 100.000 borgere finder landets næsthøjeste smitteforekomst.

De høje tal fik forleden sundhedsministeren til at beordre Ishøjs skoler lukket kun en uge efter den delvise genåbning. Og nu melder Københavns Vestegns Politi, at de holder et vågent øje med situationen og borgerne i Ishøj.

Politiet holder øje med brugen af mundbind

Politiet bebuder øget patruljering - særligt i de områder, hvor der normalt færdes mange borgere. Det vil for eksempel sige Ishøj Bycenter, Ishøj Havn og ved testcentrene. I samme forbindelse vil politiet holde fokus på, at butikker, der skal være lukkede rent faktisk er det og på at åbne butikker følger reglerne.

- Alle bliver nødt til at handle i denne situation, så smitten ikke eskalerer. Vi opfordrer endnu engang til, at alle tager ansvar og overholder de gældende restriktioner - og vi vil have skærpet fokus på håndhævelse af kravet om brug af mundbind. Sundhedsmyndighederne opfordrer til, at alle indbyggere i Ishøj Kommune lader sig teste i uge 7, og det bakker vi naturligvis op om , siger politidirektør Kim Christiansen i en pressemeddelelse fra Københavns Vestegns Politi.




Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik