Solouheld skaber kø i myldretrafikken: En person kørt derfra i ambulance

En person er af ukendte årsager kørt ind i autoværnet på Motorring 4.

Bilister i nordgående retning på Motorring 4, skal torsdag morgen væbne sig med ekstra tålmodighed.

Et færdselsuheld lige nord for frakørsel 6, Ishøj Stationsvej. skaber nemlig kø, og torsdag morgen klokken 06:30 er der kun et spor farbart.

Det bekræfter vagtchefen ved Vestegnens Politi, Lars Guldborg, der samtidig oplyser, at der er tale om et solouheld.

- Der er tale om en bil, der er kørt igennem et autoværn og ind i midterrabatten.

Hvad årsagen til ulykken er, kan vagtchefen endnu ikke fortælle, men en person er kørt på hospitalet, efter at have været fastklemt i bilen.

Farligt at passere ulykkesstedet

Politiet kan dog ikke oplyse noget om personens tilstand, ligesom de heller ikke har identificeret vedkommende endnu.

Anmeldelsen kom klokken 05:42, og ulykken kommer til at påvirke trafikken et stykke tid endnu, vurderer Lars Guldborg.

- Oprydningen er ved at være tilendebragt, men der er en del ødelagt autoværn. Det ene spor (ud mod midterrabatten, red.) vil være spærret, indtil det er i orden, fordi autoværnet stritter ud mod vejen, og gør det farligt.

Han opfordrer derfor bilister, der skal ad Motorring 4 i nordgående retning til at væbne sig med tålmodighed eller køre ad Køge Bugt Motorvejen, hvis det er muligt.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik