Nyt herberg i Ishøj skal være forbillede for resten af landet, siger minister

Den nye tanke er, at den hjælp de udsatte for på stedet, også skal følge med i livet efterfølgende.

Torsdag var en historisk dag i Ishøj.

Et nyt herberg, som bliver det første af sin slags i kommunen blev nemlig indviet.

På herberget kommer der til at være plads til op mod ni personer.

- Det betyder, at vi kommer til at løfte et ansvar ikke bare for borgerne i Ishøj, men for alle på Vestegnen og i hovedstadsområdet, siger Merete Amdisen (S), formand for social- og sundhedsudvalget i Ishøj kommune, til TV 2 Lorry.

Herberget skal blandt andet give hjemløse en midlertidig bolig og adgang til bad og køkken.

- Det er et køkken, hvor vi har bygget muligheden for at lave mad sammen, så man kan stå og hygge, siger Anette Harbers van Bijlevelt Rix, der er leder for det sociale udførerområde i Ishøj og Vallensbæk kommuner, til TV 2 Lorry.

Hjælpen følger med ud af de trygge rammer

Det nye tilbud er blevet til i et samarbejde mellem kommunen og Socialstyrelsen.

Og Ishøj-herberget til de hjemløse og udsatte er anderledes og har et stort potentiale - også på landsplan.

Det fortæller Social- og ældreministeren, der også var med til indvielsen

- Grundtanken, bag det tilbud der er her i Ishøj, hvor man får massiv støtte og hjælp, mens man er på herberget, er, at hjælpen følger med, når man får sin egen bolig.

- Den tanke, tror jeg, er helt afgørende, og den tror jeg, vi skal have rullet ud i hele landet, siger Astrid Krag (S), social- og ældreminiser, til TV 2 Lorry.

Herberget åbner officielt den 1. september.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik