Nu stemmer smitteopsporere dørklokker i Ishøj

For første gang træder Styrelsen for Patientsikkerhed nu til i en kommune med ansatte, der skal stemme dørklokker, i et forsøg på at få flere til at lade sig teste.

I Ishøj kan man fra onsdag se personer med blå og orange veste gå rundt på gader og stræder.

De er fra Styrelsen for Patientsikkerhed, og de forsøger, at få alle fra Ishøj til at lade sig teste for coronavirus hurtigst muligt.

Det er første gang, at medarbejdere fra Styrelsen for Patientsikkerhed går rundt og stemmer dørklokker, men de vil blive ved med det, så længe smittetallet i Ishøj er væsentligt højere end i resten af landet.

- De går rundt i boligområderne, sætter plakater op og udleverer informationsmateriale til borgerne. De banker også på ved de enkelte boliger og taler med folk om vigtigheden af at lade sig teste, fortæller Bente Møller, der er enhedschef og overlæge i Styrelsen for Patientsikkerhed, og fortsætter:

- Det er en opgave, som kommunerne normalt varetager. Ikke nødvendigvis at banke på dørene, men de har kontakten til deres borgere. Her har vi dog kunne bistå, også fordi der lige nu er lave smittetal i resten af landet, og vi derved har noget personale, som har tid til at hjælpe.

Smitteopspring Ishøj
Foto: Ditte Marie Kjærsgaard-Rasmussen/TV 2 Lorry


Indtager kedelig førsteplads

Andelen af smittede i Ishøj er i de her dage markant højere end i alle andre kommuner i TV 2 Lorrys sendeområde.

Onsdag har der de sidste syv dage været 254 smittede pr. 100.000 indbyggere i Ishøj. For eksempel i nabokommunen Høje Taastrup er dét tal nede på 89. I Halsnæs har der kun været to smittetilfælde pr. 100.000 indbyggere de sidste syv dage.

- I forrige uge kunne vi se, at smittetallet i Ishøj pludselig steg ganske voldsomt, og derfor er det vigtigt, at vi meget hurtigt får stoppet smittekæden i kommunen, understreger Bente Møller.

Sådan vil regeringen knække smittekurven i Ishøj Kommune

Fredag besluttede regeringen at indføre en række tiltag for at knække smittekurven i Ishøj Kommune.

Tiltagene tæller blandt andet:

  • Etablering af lokal task force i Ishøj Kommune
  • Opfordring til alle indbyggere i Ishøj Kommune om at lade sig teste i uge 7
  • Hjemsendelse af elever i 0. - 4. klasse fra den 15 .- 28. februar 2021
  • Styrket kommunikation og håndhævelse

Kilde: Sundhedsministeriet



Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik