Landets hårdest ramte kommune oplever nu usædvanlig god tendens - men nyt problem lurer forude

Ishøj ser ud til at have brudt fortidens coronaforbandelse. Udvalgsformand forudser dog, at der snart venter kommunen endnu et sejt træk.

Hvis man er overtroisk, kan man godt få den tanke, at der har hvilet en slags forbandelse over Ishøj.

Kommunen på den københavnske vestegn har under det meste af coronapandemien været det sted i landet, hvor smitten gang på gang har toppet, og det ene tiltag efter det andet har været afprøvet for at få bugt med smitten.  

Kommunen har samlet set haft flest smittede i forhold til indbyggertal, og dermed har en betydelig andel af Ishøjs cirka 23.000 indbyggere efterhånden også med egen krop mærket, hvordan det føles at være smittet med covid-19.

Siden den 27. januar sidste år, da man begyndte at registrere virussen i Danmark, er der fundet 2.766 smittetilfælde blandt Ishøjs indbyggere.

Det svarer til, at 12 procent af Ishøjs befolkning har været smittet gennem tiden.

Socialdemokratiets Merete Amdisen, der er formand for Social- og Sundhedsudvalget i Ishøj Kommune, har løbende fulgt tallenes udvikling og er derfor heller ikke overrasket.

- Undervejs har jeg hele tiden været optaget af, hvad vi kan gøre for at sikre os, at smitten ikke bliver ved med at florere blandt borgerne. Det har været svært at finde en gylden løsning på det, siger hun til TV 2 Lorry.

Lysere tider

Merete Amdisen kan dog glæde sig over, at Ishøj tilsyneladende ser ud til at have brudt den dårlige stime. Kommunens smittetal er den seneste tid raslet ned, og det er især gået stærkt i den forgangne uge.

Den 21. april havde Ishøj landets højeste testkorrigerede incidenstal på 187 smittetilfælde per 100.000 indbyggere. Den 30. april var tallet faldet helt ned til 84.

Det betyder også, at Ishøj nu er kravlet helt ned på en 19. plads, når man sammenligner de testkorrigerede incidenstal blandt landets 98 kommuner.

Dertil kan også nævnes, at Ishøj Kommune i 19 dage har ligget under sundhedsmyndighedernes grænseværdi for, hvornår en kommune har "høj incidens".


Mere inddragelse af civilsamfundet

Merete Amdisen tror, at det faldende smittetal kan hænge sammen med, at kommunen er begyndt at inddrage civilsamfundet mere i opsporing og bekæmpelse af coronasmitte.

Som et konkret eksempel fremhæver hun, at kommunen blandt andet har fået etableret et godt samarbejde med boligselskaberne. 

Man har oprettet et dialogforum med boligselskabernes bestyrelser, der mødes med repræsentanter fra kommunen hver fjortende dag og deler viden og information om, hvor smitten er størst, samt hvad boligselskaberne kan bidrage med.

- Som kommune er vi tæt med borgerne, men boligselskaberne er endnu tættere. Det er jo deres naboer, venner og bekendte. Så det her med at rykke indsatsen en skridt længere væk fra kommunen og ud mod borgerne, tror jeg, har været virksomt, siger Merete Amdisen, der også fremhæver kommunens samarbejde med lokale frivillige foreninger som et andet vigtigt element.

Merete Amdisen (S), formand for Social- og Sundhedsudvalget i Ishøj Kommune.
Merete Amdisen (S), formand for Social- og Sundhedsudvalget i Ishøj Kommune.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Skiller sig markant ud på vestegnen

I Brøndby Kommune, som har det næsthøjeste incidenstal siden den 27. januar sidste år, er det ’kun’ 9,3 procent af indbyggerne, der har været smittet. I Høje-Taastrup er det 9,1 procent, mens det i Vallensbæk, Albertslund og Herlev ligger mellem 8,2 og 8,8 procent.

Udvalgsformand Merete Amdisen har ikke noget kvalificeret bud på, hvorfor forskellen på Ishøj og de andre vestegnskommuner er så markant.

Hun mener dog, at en stor del af forklaringen på kommunens høje incidenstal under coronapandemien skyldes de job, som mange af borgerne varetager. 

Det har også Statens Serum Institut tidligere nævnt som mulig forklaring på, hvorfor især indvandrere og deres efterkommere - som udgør en væsentlig del af borgerne i Ishøj - har udgjort en proportionelt meget stor andel af smittetilfældene i Ishøj.

- Ishøj er en by, hvor mange ønsker at gå på arbejde, og mange har et job, hvor de er nødt til at møde fysisk ind. De sidder ikke sikkert derhjemme og arbejder digitalt bag computerskærmen, men er ude og have kontakt med andre mennesker. Eksempelvis ved enten at køre bus, gøre rent, sidde bag kassen eller arbejde som skolelærer eller pædagoger, siger Merete Amdisen.

Borgmester Ole Bjørstorp udtalte i et interview med Berlingske den 8. april, da smitten på det tidspunkt var rekordhøj, at mange af Ishøjs tosprogede borgere ikke var gode nok til at følge retningslinjerne.

- Vi kan se på smittetallene, at de fleste af dem, der er smittede, er de tosprogede befolkningsgrupper. Vi har 125 forskellige etniciteter. De forstår ikke de ting, der bliver sendt ud på dansk – heller ikke når de indkaldes til vaccination – og mange af dem forstår heller ikke engelsk. Det er et stort problem, sagde Ole Bjørstorp til Berlingske.

Lokal lægeformand deler ikke samme opfattelse

Thomas Ulrick Henkel Johansen er lokalformand i Ishøj for de privatpraktiserende lægers landsorganisation, PLO. Han undrer sig også over, hvorfor det har taget så lang tid at få vendt smittesituationen i Ishøj. 

- Skolerne har været lukket, og der har været iværksat flere af de her heftige tiltag. Men alligevel har det ikke slået helt igennem, hvilket er lidt underligt. Men heldigvis ser det nu ud til, at vi ved at rykke ud af denne her sorte masse, siger han.

Han køber dog forklaringen fra borgmesteren om, at de tosprogede borgere er dårligere til at følge retningslinjerne.

- Der er mange, der snakker om, at det er fordi, der bor mange indvandrere i Ishøj, men mange af dem er jo fjerdegenerations indvandrere eller derover, og de både læser og forstår dansk.

- Det er ikke mit indtryk, at det er fordi, de ikke har forstået budskabet. Størstedelen af de patienter, jeg har mødt, har godt vidst, at det her er noget, man skal passe på og gøre noget ved, siger Thomas Ulrick Henkel Johansen.

Det er ikke lykkedes TV 2 Lorry at indhente en kommentar fra Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp fra Ishøjlisten.

Spildevand og partybus

I Berlingskes artikel fra den 8. april nævner Ole Bjørstorp, at kommunen igen er begyndt at tage spildevandsprøver, så de præcist kan hvilke områder, der er specielt inficerede, og dermed kan sætte en speciel indsats ind i området. Noget, der ifølge borgmesteren tidligere har virket ”meget godt”.

Social- og Sundhedsudvalgsformand Merete Amdisen har i forlængelse af tiltaget med spildevandsprøverne fremsat et forslag om, at man sætter målrettet ind med en lokal testbus, der kan køre ud til de boligområder, hvor spildevandsprøverne indikerer høj smitte med coronavirus.

Forslaget er siden hen blevet vedtaget, og testbussen ruller nu dagligt rundt i Ishøj og hjælper borgere med at blive testet.

Bussen har tidligere været brugt som partybus, ligesom man også kender det fra Glostrup Kommune, hvor den lokale testbus, der bliver kaldt party-podebussen, tidligere har trukket store overskrifter både herhjemme og i udlandet.

- Hvis du havde spurgt mig for et halvt år siden, havde jeg aldrig troet, jeg skulle råbe over skulderen til ungerne, at jeg lige smutter ned og bliver testet i partybussen, siger Merete Amdisen.

En partybus bruges nu til Covid-19 test i Ishøj.
En partybus bruges nu til Covid-19 test i Ishøj.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Nyt sejt træk venter

Udvalgsformand Merete Amdisen håber, at den seneste tids positive coronaudvikling vil vare ved, men vurderer samtidig, at det næste store benspænd for Ishøj bliver at få vaccineret flest mulige borgere mod coronavirus.

- Vi kan konstatere, at der her ligger en særlig udfordring. Mange ældre har svært ved at finde vej i de digitale systemer og få reserveret en tid. Der er desuden nogle grupper af borgere, der er bekymret for at få vaccinen, fordi de har hørt alle mulige frygtelige historier omkring det at blive vaccineret, siger Merete Amdisen.

Hun oplyser, at byrådet på et møde tirsdag skal drøfte et forslag om, hvorvidt der skal afsættes ekstra midler til, at hver enkelt borger, der tre uger efter vaccineindkaldelse stadig ikke har bestilt tid, ringes op af kommunen.

Kommunen får dataene fra de centrale sundhedsmyndigheder og vil så allokere nogle medarbejdere, der ringer borgeren op og spørger, om vedkommende har brug for hjælp, eller om der er noget, borgeren er utryg ved.

- Jeg tænker, det bliver det næste seje træk. Nu har vi vænnet borgerne til at blive testet, og det gør de flittigt. Nu skal vi så også overbevise dem om, at de skal blive vaccineret, og vi skal hjælpe dem, der har svært ved at finde rundt i det digitale system, siger Merete Amdisen.  

Foreløbig har 21 procent af Ishøjs befolkning fået første vaccinestik, og cirka halvdelen af disse er færdigvaccineret.  


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik