Kunstmuseet på Vestegnen fylder år
I år kan Arken Museum for Moderne Kunst fejre, at det er 25 år siden, at gæster for første gang kunne betræde museets betongulve. Museet fik en sløj start, der involverede en direktørs falske CV, men kan i dag bryste sig af at være et internationalt anerkendt kunstmuseum. Af Sabina Louise Nesheim
De fleste måtte hæve øjenbrynene, da en ung studerende løb med sejren i ARKEN’s arkitektkonkurrence, som havde modtaget 90 forslag. Søren Robert Lund var en kun 25 år gammel, for omverdenen ukendt arkitektstuderende, da han vandt med sin idé om at forme Vestegnens nye museum som et strandet skib i 1988. Oprindeligt var idéen, at bygningen skulle ligge helt ude i vandkanten, men på grund af fredningsbestemmelserne, måtte man i stedet lægge museet længere inde på land.
Københavns Amt begyndte allerede i 1986 at undersøge mulighederne for at placere et museum for moderne kunst i Køge Bugt Strandpark i Ishøj. På det tidspunkt kunne Vestegnen ikke ligefrem bryste sig af et være et kulturelt knudepunkt, og kunstmuseerne var forbeholdt områderne nord for København. Daværende kulturminister Jytte Hilden tog det første spadestik til kunstmuseet den 10. november 1993. Samme dag sagde hun i en tale, at de Vestegnen var et forsømt område, hvorfor man med beslutningen om et museum for moderne kunst i Ishøj skrev Danmarkshistorie.
En direktør skulle til, og ud af 14 kvalificerede ansøgere til stillingen, faldt valget på den ukendte, men på papiret erfarne udlandsdansker, Anna Castberg. Udvalget blev blæst bagover af den hidtil ukendte verdensdame fra London, hvis CV var prydet af gyldne titler og akademiske grader fra ikke blot Danmark men også det store udland. Men i 1996 ramte skandalen, da det blev afsløret, at hendes CV var stærkt romantiseret, og at hun havde angivet flere arbejdsgivere, som hun aldrig havde arbejdet for, samt uddannelser, hun aldrig havde taget. Oven i det havde hun langt overskredet museets budget.
Kunstmuseet fik navnet Arken Museum for Moderne Kunst efter en åben konkurrence. Et navn, der passede godt til det maritime udtryk, som fulgte med stedets arkitektur. Med udstillinger af Emil Nolde og Per Kirkeby, åbnedes dørene til Arken for første gang en iskold marts-dag - endda på direktør Anna Castbergs fødselsdag. Her mødte samfundets spidser op for at se Danmarks nye museum, og Dronning Margrethe og Prins Henrik fik en rundvisning af de to kvinder i front, Anna Castberg og amtsborgmester samt bestyrelsesformand, Vibeke Storm Rasmussen.
Året efter Anna Castberg-skandalen ansatte man Christian Gether som direktør, og han er ofte blev kaldt Arkens redningsmand. Museets økonomi sejlede, men han formåede at rettet skuden op igen. Christian Gether var egentlig blandt de oprindelige 14 ansøgere til stillingen, da Anna Castberg fik den i første omgang, og han kom fra en stilling som direktør for Dansk Billedkunst. I 2001 blev han formand for Internationalt Kulturråd under Udenrigsministeriet, og han er fortsat direktør på Arken i dag.
I efteråret 1996 trak kunstmuseet Arken igen overskrifter, da den kontroversielle forfatter Salman Rushdie modtog EU's litteraturpris, også kaldet Aristeionprisen, på museet. Det iranske præstestyre udstedte i 1989 en 'fatwa' samt en pris på Rushdies hoved efter udgivelsen af romanen ”De Sataniske Vers." At valget faldt på Arken som stedet, hvor forfatteren skulle modtage sin pris var da heller ikke tilfældigt, Med sin placering ud mod vandet ville museet nemlig være et sværere mål for potentielle attentater end Glyptoteket i det indre København, hvor prisen oprindeligt skulle have været uddelt.
Norske dronning Sonja åbner en vigtig udstilling på Kunstmuseet Arken, som Edvard Munchs 'Skriget' spiller hovedrollen i. Om værket har direktør Christian Gether selv udtalt, at han anser det som historiens vigtigste. Samme år besøger gæst nummer en million museet.
Det var egentlig meningen, at Arken skulle ligge i vandkanten som et strandet skib, men af fredningsmæssige årsager blev museet flyttet ind i landet. Men en generøs donation fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har gjort det muligt at bringe vandet til museet. Rundt om hele museumsbygningen er der blevet gravet en bred kanal, der er fuld af vand fra den nærliggende Jægersø og på den måde har omskabt museumsgrunden til en ø, man har adgang til via broer. Derfor kunne Arken i 2016 byde velkommen til "Kunstens Ø", der udgør en ny relation mellem kunst, arkitektur, vand og landskab. På billedet ses også skulpturen, der tjener som Arkens nye varemærke er 'Powerless Structures', en rytterstatue i form af et barn på en gyngehest.
I marts 2021 er det 25 år siden, at Arken for første slog dørene op. Museet kan i dag kalde sig et internationalt anerkendt museum. Jubilæet fejres både digitalt og på museet i hele 2021. Det sker med arrangementer, konkurrencer og en stor udstilling med highlights fra museets samling under titlen 'For enden af regnbuen – ARKEN i 25 år.' Udstillingen viser en perlerække af kunstskatte, indsamlet gennem 25 år. Jubilæet markeres desuden med indvielsen af kunststien Arkenwalk - en oplevelsesrig kunststi mellem Ishøj Station og Arken. '