Lokal flyttemand med gratis hjælp til brandramte familier: ”Det er det mindste, jeg kan gøre”

Hamudi Qassim har boet i Ishøj hele sit liv, og han mener, at man står stærkere, når man står sammen som lokalmiljø – og det gælder også nu.

For seks dage siden blev en række beboere fra Gildbrovej 20 i Ishøj hjemløse, da en brand udviklede sig og beboere fra tre opgange i etageejendommen måtte evakueres.

Nu står en lokal ildsjæl klar og tilbyder sin hjælp til de brandramte beboere, hvis de vil have den.

quote Det vigtigste er, at man giver en hånd med, hvis man kan hjælpe

Hamudi Qassim, Ishøjborger

Hamudi Qassim - eller ”bare Mudi”, som han siger – så branden fra nærmeste hold, da han skulle hente sin søster, som bor i nærheden af Gildbrovej, tirsdag aften.

- Jeg så, at der både kom politibiler og brandbiler kørende med fuld udrykning lige forbi os, og ikke så længe efter fik jeg at vide, at der var brand, siger han til TV 2 Lorry.

Og selvom Mudi ikke har nogen tæt relation til nogle af dem, som nu står uden bolig, gjorde oplevelsen indtryk i en sådan grad, at han hurtigt besluttede sig for at hjælpe til.

- Det rammer en – uanset om man kender dem eller ej. Og når man er herfra, som jeg er, så ved man jo, hvem folk er, siger Mudi.

- Men det er lige meget, om jeg kender dem – det vigtigste er, at man giver en hånd med, hvis man kan hjælpe, tilføjer han.

(Se flere billeder fra branden i bunden af artiklen)

Flytter gerne for beboere - kvit og frit

Derfor har han lavet et opslag i en lokal gruppe på Facebook, hvor han opfordrer de berørte beboere til at tage fat i ham, hvis de har brug for nogen form for flyttehjælp.

Så hjælper han gerne – endda kvit og frit.

Indtil videre har et par stykker henvendt sig til Mudi for at gøre brug af det generøse tilbud, men han håber, at endnu flere vil melde sig.

- Jeg er altid blevet opdraget til, at man skal hjælpe hinanden, uanset om man kender hinanden eller ej. Og der, hvor jeg kan gøre en forskel, er i første omgang i Ishøj, hvor jeg har boet i hele mit 29-årige liv. Det gør jeg med glæde gratis, siger han.

quote De har i forvejen mistet meget, så måske er det et lille plaster på såret, at jeg kan hjælpe

Hamudi Qassim, Ishøjborger

Naboer og medborgere samler ind til brandramte familier

Mudi er ikke den eneste fra lokalsamfundet, som står klar til at hjælpe.

I en gruppe på Facebook kaldet ”Hjælp til beboerne fra branden på Gildbrovej” har mere end 300 personer tilmeldt sig for at hjælpe de brandramte beboere med alt fra møbler og senge til lejetøj og tøj.

Mange af de ting, som Mudi kan være behjælpelig med at flytte.

- Jeg vil gerne være der for mine medmennesker og mine naboer. De har i forvejen mistet meget, så måske er det et lille plaster på såret, at jeg kan hjælpe. Det er det vigtigste for mig, og hvis vi alle sammen gjorde det, ville vi have et endnu bedre samfund, siger Mudi.

Beboere fra 25 lejligheder genhuset

I forbindelse med branden på Gildbrovej 20 tirsdag den 24. november blev en beboer i lejligheden, hvor branden opstod, anholdt.

Branden spredte sig fra lejligheden til taget, hvorefter det gik stærkt.

Brandvæsenet brugte adskillige timer på at få branden under kontrol, og det formodes, at en stor del af lejlighederne i opgangene er blevet skadet af vand.

Ishøj Kommune oplyser til TV 2 Lorry, at der aktuelt er tale om en genhusning af beboere fra i alt 25 lejligheder på Gildbrovej 20.

quote Nogle bor hos familien indtil efter jul, mens andre er blevet genhuset af deres forsikringsselskab

Katharina Edlenborg, kommunikationschef hos Ishøj Kommune

Det konkrete antal af berørte lejligheder er dog et øjebliksbillede, da alle lejligheder løbende vurderes.

Ifølge kommunen har enten boligselskabet eller Ishøj Kommune været i kontakt med samtlige berørte lejere for at sikre sig, at der er fundet en løsning.

Alle beboere er genhuset.

- Nogle bor hos familien indtil efter jul, mens andre er blevet genhuset af deres forsikringsselskab, siger Katharina Edlenborg, kommunikationschef hos Ishøj Kommune, til TV 2 Lorry.

Beboere i tre opgange måtte evakueres ved branden på Gildbrovej 20 den 24. november 2020.
Beboere i tre opgange måtte evakueres ved branden på Gildbrovej 20 den 24. november 2020.
Foto: Presse-fotos.dk
Beboere i tre opgange måtte evakueres ved branden på Gildbrovej 20 den 24. november 2020.
Beboere i tre opgange måtte evakueres ved branden på Gildbrovej 20 den 24. november 2020.
Foto: Presse-fotos.dk
Beboere i tre opgange måtte evakueres ved branden på Gildbrovej 20 den 24. november 2020.
Beboere i tre opgange måtte evakueres ved branden på Gildbrovej 20 den 24. november 2020.
Foto: Presse-fotos.dk
Beboere i tre opgange måtte evakueres ved branden på Gildbrovej 20 den 24. november 2020.
Beboere i tre opgange måtte evakueres ved branden på Gildbrovej 20 den 24. november 2020.
Foto: Presse-fotos.dk
Beboere i tre opgange måtte evakueres ved branden på Gildbrovej 20 den 24. november 2020.
Beboere i tre opgange måtte evakueres ved branden på Gildbrovej 20 den 24. november 2020.
Foto: Presse-fotos.dk

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

John Schmidt Andersen

Før ville ingen investere i Vinge – nu står kommune med flere tilbud på hånden

40_percent

playSverige åbner grænsen for skilsmissebørn med ledsager

rungsted havn

Medarbejder sendt hjem efter sag om svindel i Rungsted Havn

opholdsforbud på christiania

Christiania lukker sig selv med hegn efter opholdsforbud

Ishøj

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere