Her er koden knækket: Drenge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig bedre end tidligere

I Ishøj har man på kommunens folkeskoler arbejdet målrettet med at løfte drenge med etnisk minoritetsbaggrund.

Bedre trivsel. Bedre karakterer og flere, der vælger en vej videre på enten gymnasie eller erhvervsskole.

Drenge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig nu markant bedre i folkeskolen end tidligere i Ishøj, hvor et særligt fokus og særlige indsatsområder har fået både trivsel, sprogkundskaber og karakterer i vejret.

Det viser skolernes kvalitetsrapport 2022 ifølge Ishøj Kommune.

Rapporten giver et indblik i elevernes og skolernes udvikling på faglighed og trivsel.

Fokus på sprog i målrettede læringsrum

Her udmærker Strandgårdskolen sig især med et øget fokus på en helhedsskole og alternative læringsrum. Eksempelvis udendørs, hvor der er plads til energi og fordybelse.

Det gør, at eleverne bliver mødt lige der, hvor de er, så de bliver inspireret til at være nysgerrige, modige og tage ansvar.

- I brede træk har vi en helhedsskole, hvor vi gør mange ting for at gøre børnene nysgerrige. Det betyder, vi har en skoledag fra otte til halv fire med mange timer, hvor vi arbejder med sproget, siger Jan Mindegaard, der er skoleleder på Strandgårdskolen til TV 2 Lorry.

Det øger mulighederne for at eksperimentere og forme en alsidig og sammenhængende skoledag for drenge med etnisk minoritetsbaggrund, hvor deres sprogkompetencer bliver løftet.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Jan Mindegaard er skoleleder på Strandgårdskolen, som har det højeste karaktersnit i Ishøj Kommune.
Jan Mindegaard er skoleleder på Strandgårdskolen, som har det højeste karaktersnit i Ishøj Kommune.
Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

- Det gør vi blandt andet ved, at vi på alle årgange har tre voksne til to skoleklasser. Vi kigger ikke på, om man går i 7.a eller 7.b. Vi kigger på, at der er en 7. klasse, og så kigger vi på den enkelte elev, så der hele tiden er ressourcer til stede, siger Jan Mindegaard til TV 2 Lorry.

Ekstra ressourcepersoner

På den måde organiserer skolen altså undervisningen ved at dele børnene, som det passer til de enkelte klassetrin. Og så arbejder man både med et fagsprog og et hverdagssprog.

Det gør man ligeledes på Gildbroskolen, hvor ekstra ressourcepersoner er med til at bygge bro mellem drengenes hverdagssprog og fagsprog, og så bliver de sproglige kompetencer løftet.

- Når vi har formået at løfte drengene, så skyldes det, at lærere og pædagoger er lykkedes med at stille krav og motivere drengene til at træne hårdt og vedholdende. Når du har dansk som andetsprog, har du sværere ved at forstå et fagsprog. Derfor har vi en række særlige indsatser. Blandt andet med ressourcepersonerne, siger René Aistrup, der er skoleleder på Gildbroskolen til TV 2 Lorry.

Ressourcepersonerne er simpelthen til stede med de enkelte faglærere og kan sætte ind, hvor der er behov for det.

- Og så handler det for os meget om at motivere drengene. Det har vi haft held med. Blandt andet ved at forlænge skoledagen for dem, der har lyst til det. Og også ved at lykkes med at sige til dem, at det vigtigste. Det er: Træn, træn, træn og træn. Hold en pause, og træn så igen, siger René Aistrup til TV 2 Lorry.

Flere søger videre på ungdomsuddannelse

Han har også på Gildbroskolen haft held med at få flere drenge med etnisk minoritetsbaggrund videre på en ungdomsuddannelse. Enten gymnasiet eller en erhvervsuddannelse, og det mener, René Aistrup, hænger sammen med sproget og motivationen, der er røget i vejret.

- Sprogkompetencerne er med til at ruste dem til at gå videre til enten gymnasiet eller en erhvervsskole. Der ser vi nu, at flere elever kommer videre. Vi får fat i dem, der er motiverede for at komme videre. Og så spreder vi budskabet om, at der er altså andre veje at gå end gymnasiet, siger René Aistrup til TV 2 Lorry.

Det er noget, der er blevet lagt mærke til på rådhusgangen i Ishøj, hvor de gode resultater og bedre sprogkompetencer i den grad er noget, der opmuntrer.

- Vi har været bekymrede for drengene, som i flere år har haltet bagefter piger med etnisk minoritetsbaggrund. Derfor er det virkelig opmuntrende at se, at de nu også får succesoplevelser med skolen og haler ind på pigerne, siger Kasper Bjering Søby Jensen (S), der er formand for børne- og undervisningsudvalget i Ishøj Kommune.


Spørg Os - Afstemning

Spørg Os - Formular

Valg til Folketinget