Fem mænd dømt for voldsomt overfald på strandvej

Overfaldet gik ud over en 19-årig mand, der blev stukket med kniv og slået i hovedet.

Fem mænd er tirsdag dømt skyldige i et voldsomt overfald, der blev begået sidste sommer i Ishøj.

Det skriver Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

Overfaldet fandt sted på Ishøj Strandvej søndag aften den 26. juli. Her blev en 30-årig mand påkørt med en bil, og en 19-årig mand blev stukket med kniv og slået i hovedet.

Begge ofre pådrog sig kvæstelser og var indlagt på hospital i tiden derefter.

Artiklen fortsætter under billedet.

Overfaldet skete på Ishøj Strandvej søndag aften den 26. juli klokken 19.35 på Ishøj Strandvej.
Overfaldet skete på Ishøj Strandvej søndag aften den 26. juli klokken 19.35 på Ishøj Strandvej.
Foto: Presse-fotos.dk - v/Mathias Øgendal

Samme aften anholdt politiet tre mænd, som i dag er 21, 25 og 31 år gamle. De blev varetægtsfængslet i et grundlovsforhør næste dag og har siddet fængslet lige siden.

Politiets efterforskning identificerede yderligere to mistænkte, dels en 34-årig mand, som blev varetægtsfængslet i august, og dels en anden på 34 år, som blev fængslet i januar.

Tirsdag sad alle fem på anklagebænken ved Retten i Glostrup tiltalt for grov vold i forening herunder med uidentificerede medgerningsmænd.

Retten fandt alle fem skyldige i grov vold mod det 19-årige offer og frifandt dem for vold mod den 30-årige.

Idømt fængsel og advarsel om udvisning

Fire af mændene blev idømt en ubetinget fængselsstraf på et år og ni måneders fængsel, mens den femte på 21 år fik to års ubetinget fængsel.

Retten tildelte desuden den 21-årige, som er tyrkisk statsborger, og de to 34-årige, som er henholdsvis irakisk statsborger og statsløs palæstinenser, en advarsel om udvisning af Danmark.

- Der er tale om et voldsomt overfald begået af de tiltalte i forening, og det har retten nu straffet dem for, siger Peter Rask, der er senioranklager ved Københavns Vestegns Politi, i pressemeddelelsen.

Overfaldet sættes i forbindelse med en anden voldsepisode minutter forinden i Hundige Havn i Midt- og Vestsjællands Politikreds.

De fem dømte overvejer, om de vil anke dommen og er fortsat varetægtsfængslet efter dom.  


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik