Direktør stopper på Arken efter 25 år - men forlader ikke skuden endnu

Christian Gether fratræder sin stilling som direktør på Arken efter 25 år på tronen. Nu vil han på pension.

Der er et troneskifte på vej på kunstmuseet Arken, der er beliggende i Ishøj.

For efter 25 år i stillingen som direktør for Arken, fratræder Christian Gether sin stilling for at gå på pension. Det oplyser han i en pressemeddelelse.

Heri fremgår det, at det er en beslutning, der har været undervejs længe.

- Jeg har ikke lagt skjul på over for bestyrelsen, at mit 25-års jubilæum var en milepæl for mig og et naturligt tidspunkt for mig at indstille karrieren på, siger Christian Gether og fortsætter:

- Jeg er sikker på, at det nye formandskab i bestyrelsen, de øvrige bestyrelsesmedlemmer og Arkens dygtige medarbejdere nok skal sejle skuden sikkert videre uden mig, siger han.

Venter til en ny kan tiltræde

Ifølge ham står Arken midt i forandringer og udfordringer efter to corona-nedlukninger, som har sat spor i museets økonomi samt problemer med arbejdsmiljøet. 

quote Takket været ham er Arken sat på kunstens verdenskort.

Bestyrelsesformand, Arken, Eva Hofman-Bang.

Christian Gether har derfor først sidste arbejdsdag, når en ny kandidat kan erstatte ham. 

- Jeg kunne ikke drømme om at efterlade Arken uden en ny kaptajn ombord. Derfor bliver jeg, indtil min efterfølger er fundet, lyder det fra ham. 


Har sat Arken på verdenskortet

Christian Gether tiltrådte som direktør tilbage i 1997 og overtog det dengang ét år gamle museum efter forgængeren Anna Castberg. 

Bestyrelsesformand Eva Hofman-Bang takker Christian Gether for hans indsats.

- Ingen kan nævne Arkens succes uden også at nævne Christian Gether. Takket været ham er Arken sat på kunstens verdenskort, forklarer hun.

I Christian Gethers tid er Arken blevet udbygget to gange og har fået anlagt en lagune, som danner ramme om den udendørs skulpturpark ’Kunstens Ø’.

Uro omkring Arken

Men det er ikke kun positive historier, der har præget Arken, i den tid hvor Christian Gerther har siddet i direktørstolen.

På det seneste har der været en del uro omkring Arken. I november sidste år kom arbejdsmiljøet på Arken i nemlig i offentlighedens søgelyset.

Her kom det frem, at en leder måtte fratræde sin stilling på museet, efter at tyve medarbejdere havde klaget over et "psykisk terroriserende" arbejdsmiljø, herunder trusler, manipulation og sexisme.

Siden hyrede Arken konsulentfirmaet Crecea til at undersøge arbejdsforholdene nærmere.

I januar kom det frem, at undersøgelsen viste, at halvdelen af Arkens medarbejdere havde været vidne til krænkende handlinger i de seneste 18 måneder.

De krænkende handlinger dækkede blandt andet over truende adfærd, trusler om fyring, uønsket seksuel opmærksomhed og fratagelse af arbejdsopgaver.

Og så sent som i sidste uge var der igen uro omkring Arken og Gerther, da Politiken kunne afsløre, at netop Christian Gerther i tre tilfælde havde indkøbt værker til Arkens kunstsamling fra sin egen søns galleri.

Historien førte til, at både Christian Gerther og bestyrelsesformand Eva Hofman-Bang oplyste, at der ville blive igangsat et arbejde med at lave habilitetsregler.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik