Den seneste tid har borgere i Hvidovre kunne bevidne et makabert syn i den lokale Rebæk Sø, hvor massevis af døde fisk har flydt rundt i vandoverfladen med bugen i vejret.
Søndag oplyste kommunen til TV 2 Lorry, at årsagen til den pludselige død blandt fiskene skyldtes iltsvind i søen på grund af den seneste måneds hedebølge.
Men nu viser det sig, at der også er en anden og mere trist forklaring på, hvorfor det rekreative søområde, som er et yndet udflugtsmål for lokale hundeluftere og borgere på travetur, har forvandlet sig til en fæl sump af døde fisk.
Artiklen fortsætter under billedet.
Det har fået de lokale til at spærre øjnene op. Det gælder blandt andet ægteparret Jørgen og Lonnie Bodahl Jensen.
- Da vi i dag skulle ned og handle, så vi, at de skovlede fisk op i en lastbil, lyder det fra ægteparret Jørgen og Lonnie Bodahl Jensen.
De har boet ved Rebæk Sø siden 1967, og når snakken falder på gamle dage, husker de især, hvordan deres i dag voksne børn plejede at færdes på og omkring søen.
For ægteparret var det derfor trist syn, de søndag kom hjem til efter at have været på sommerferie.
- Vores barnebarn så i går, at der lå masser af døde fisk i søen. Det er kedeligt. Meget kedeligt. Det er sket før, men ikke i sådan en grad, siger ægteparret.
Artiklen fortsætter under billedet...
Forsyningsvirksomheden Hofor har de forgangne dage løbende fjernet de mange døde fisk i søen. Det samlede antal døde fisk løber op i flere tusinde, oplyser Thomas Aabling, der er civilingeniør med speciale I vandmiljø og har 20 års erfaring med søer, åer og vandområder.
Han driver sin egen enkeltmandsvirksomhed, som forsyningsvirksomheden Hofor har hyret til at rådgive og opklare, hvad der er gået galt i Rebæk Sø.
Menneskeskabt massedød
Thomas Aabling vurderer, at det ikke kun er det varme sommervejr, der kan forklare søens iltsvind og de massive mængder døde fisk.
- Årsagen til iltsvindet er med overvejende sandsynlighed en kombination af det varme vejr, og at der bliver fodret rigtigt meget hernede.
- Så ligger brødresterne og fuglenes ekskrementer på søbunden, og når vejret bliver rigtigt varmt, så får bakterier, der nedbryder de her rester, rigtigt meget fart på og bruger al ilten, så der til sidst ikke er mere ilt tilbage til fiskene, og så står de altså af og dør, siger Thomas Aabling til TV 2 Lorry.
Artiklen fortsætter under billedet.
Misforstået godhed
Thomas Aabling forklarer, at iltsvindet i Rebæk Sø er et typisk fænomen, man ser i mange bynære søer.
Blandt andet fordi der her færdes flere mennesker, og mange af dem måske ikke har et særligt godt et kendskab til naturen.
- Kommer man med en enkelt skive brød, så gør det ikke nogen forskel. Men kommer man med en hel bærepose med brød og hælder hele indholdet ud, så kan søen ikke klare det.
- Folk tror, de gør noget godt for naturen, når de fodrer. Men i virkeligheden er det ikke særligt godt, lyder det fra Thomas Aabling.
Sultne måger
Udover at have taget flere prøver af vandet har Thomas Aabling også bidt mærke i en anden væsentlig detalje, som underbygger mistanken om overfodring.
Mandag talte han således på et tidspunkt op mod 500 måger omkring søen.
- Det er helt tydeligt, at de er vant til at blive fordret. Jeg kan desuden se, at når folk går ned til vandkanten, så flyver mågerne med og sætter sig, og normalt er der altså ikke 500 måger ved en sø. Måger er havfugle og befinder sig ude ved havet. Så det er et tydeligt tegn på, at der bliver fodret meget, når der er så mange på én gang, siger Thomas Aabling.
Mere information er vejen frem
Han mener, at løsningen på problemet er mere information til borgerne.
- Folk har jo en god vilje og vil gerne gøre noget godt for naturen. Det er jo det, de tror, de gør, når de fordrer. Så hvis de får noget information om det her og får at vide, at de skader naturen, så holder de også automatisk op, siger han.
Artiklen fortsætter under billedet.
Et decideret forbud mod fordring, tror Thomas Aabling dog ikke vil hjælpe.
- Jeg tror ikke, man skal forbyde det, for så bliver folk bare rigtigt vrede. Men hvis man forklarer folk, hvad der sker, så kan de sagtens forstå det, siger han.
Kunstigt åndedræt
Forleden blev der sat en springsvandspumpe ud i søen, som skal tilføre vandet mere ilt. Ifølge Thomas Aabling fungerer det som en nødløsning.
- Den ilter vandet, og de fisk, der så er tilbage, svømmer helt automatisk hen til den og får noget iltet vand. Men et andet problem med brød i ferskvand er, at det også skaber alger, så vandet i søen bliver meget grønt og uklart. Så man får altså en meget unaturlig sø af at fodre med brød, siger Thomas Aabling.
Artiklen fortsætter under billedet.
Han medgiver dog, at man godt vil kunne beholde den nuværende springsvandspumpe som en fast løsning i Rebæk Sø. Men i så fald er det op til kommunen at beslutte, om det skal gøres permanent.
- Det er et valg, man kan træffe. I så fald forestiller jeg mig, at man også kan sætte nogle diffusere op, ligesom man kender det fra et akvarium. Det er jo den samme problematik.. Her fordrer man jo også fiskene. Men så har man hele tiden en beluftning på, der hele tiden sørger for, at der kommer ilt til vandet, siger Thomas Aabling.
Ekspert: Der skal tages fat om problemets rod
Dog mener han ikke, det er den bedste løsning på sigt.
- Der vil måske gå nogle år og komme en ny fiskebestand. Men lige så snart det så igen bliver varmt sidst på sommeren, så dør de igen. Derfor mener jeg også, at man skal tage fat om roden på problemet, som i det her tilfælde er fodring. For det er unaturligt, at fisk dør på denne her måde. Det er ikke naturens orden, siger Thomas Aabling.
Ægteparret Jørgen og Lonnie Bodahl mener også, at der skal gøres noget, så fiskene vender tilbage til søen. Der er nemlig noget ganske særligt over det levende syn i søen, når man sidder ved vandkanten og nyder stilheden og tosomheden.
- Det pynter nu ellers med sådan et springvand, og vi håber også, det hjælper på hele søen. Men man skulle have gjort noget mere tidligere, siger de.
Hofor er i dialog med kommunen
Forsyningselskabet er lige nu er i dialog med Hvidovre Kommune om en løsning, der skal sørge for, at lignende scenarie ikke gentager sig i fremtiden. Den nuværende springsvandspumpe indgår i den forbindelse kun som en midlertidig løsning, fastslår Jan Bregninge, der er sektionsleder i Hofor.
- Vi står med en udfordring. Det er et jo et dejligt rekreativt område, som bruges meget af borgerne og skoler. Jeg bor selv tæt på og bruger området meget. Det ser drabeligt ud, når der ligger mange døde fisk i vandet.
- Det her med fodring er et issue, som vi er nødt til at prøve at se, om vi i samarbejde med Hvidovre Kommune kan informere borgerne om, siger Jan Bregninge.
Udsigten til en opblomstring af søens dyreliv kan have lange udsigter. Faktisk var det ganske unikt, at Rebæk Sø havde så mange fisk til at begynde med.
Jan Bregninge forklarer, at Rebæk Sø fungerer som et regnvejrsbassin, der i dagligdagen modtager regn fra omegnskommunerne. Rødovre, Hvidovre og Brøndby.
- Det er vejvand og tagvand, som bliver tilledt ved større regnskyl og sørger for en ny gennemstrømning af vand. Det ender ude i Harrestrup Å og videre ud i Øresund, når der er større mængder. Det kommer med tiden og er forbundet med andre bassiner, som har modtaget fisk. Fiskene kan have kommet langsvejs fra. Så det er jo en lille perle i Hvidovre, siger Jan Bregninge.
Historien om Rebæk Søpark
Rebæk Søpark er det, man kalder menneskeskabt natur, men oprindeligt var søen en mose.
I 1870 anlagde man jernbanespor og gravede grus på stedet, og med tiden blev grusgraven til en sø. I 1947 blev søen fredet og tilgængeligt for alle. Søen blev med tiden hjemsted for et rigt dyreliv, og søen var kendt for sine prominente andejagter.
Søen og parken omkring dannede i 1970'erne rammer for Rebæk Søfestival, hvor tidens store navne som Gnags og Alrune Rod spillede for tusindvis af deltagere.
I dag er Parken et foretrukkent smørhul for naturelskere i området, og hvert år arrangerer kommunen sankthansaften omkring søen.
Kilder: Forstadsmuseet.dk, artikel i Hvidovres lokalhistoriske blad af Poul Sverrild, Hvidovre Kommune.dk
Sø også ramt af massedød blandt fugle
For et år siden kunne TV 2 Lorry fortælle, at netop Rebæk Sø var udsat for en regulær massedød blandt fugle.
Dengang måtte Dyrenes Beskyttelse rykke ud, og man afleverede blandt andet døde fulge til Fødevarestyrelsen for at få dem testet for fugleinfluenza.
Ifølge Hvidovre Kommune viste resultaterne dengang, at der ikke var tale om fugleinfluenza.
Dræberparasit hærgede
Fugledøden ved Rebæk Sø kom dengang blot en måned efter, at der var blevet fundet massevis af døde fugle i Damhussøen i Rødovre.
Her fandt man under obduktion frem til, at det var en såkaldt dræberparasit ved navn blodikte, som var skyld i de mange fugles død.
Dengang udtalte biolog hos Dyrenes Beskyttelse, Michael Carlsen, at man frygtede, at den lille parasit var ved at vinde indpas i Danmark, og at fuglene derfor ingen modstandskraft havde.
Han forudså, at der i årene frem derfor vil dø flere fugle.
