Teenagere er fængslet for væbnet røveri af skrabelodder

Tre drenge var bevæbnet med en pistol, da de i august røvede en kiosk i Hvidovre, mener politiet

Udbyttet var penge, cigaretter og skrabelodder, da tre unge drenge ifølge politiet begik væbnet røveri mod kiosken Let Køb i Hvidovre 31. august

Efter et grundlovsforhør ved Retten i Glostrup er to af de formodede gerningsmænd - to 16-årige drenge - blevet varetægtsfængslet i henholdsvis en uge og fire uger.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

Den tredje, der er sigtet for røveriet, er 17 år.

Han er allerede varetægtsfængslet i en anden sag.

Ifølge politiet var røverne bevæbnet med en pistol, da de kommanderede en ansat til at knæle i kiosken. Imens ragede de til sig af skrabelodder, kontanter og cigaretter.

De forlod butikken til fods og steg lidt efter på to knallerter. Herfra flygtede de mod nord ad Hvidovrevej og derfra mod Vigerslevparken.

Selv om de formodede gerningsmænd er i politiets varetægt, vil Københavns Vestegns Politi fortsat gerne høre fra vidner til røveriet.

Eventuelle vidner kan ringe til politiet på telefonnummer 43861448.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik