Sø fyldt med grøn væske - skyldes et gammelt spildevands-problem

Rebæk Sø i Hvidovre er lige nu helt grøn. Og det skyldes et flere måneder gammelt problem, der kan få dødelige konsekvenser for dyrelivet.

Vandets farve i Rebæk Sø i Hvidovre minder lige nu mest af alt om en klassisk giftkage, som man kender den fra folkeskolen. Helt grøn.

Og det har fået flere borgere til at undre sig. For hvorfor er den egentligt det?

Årsagen skal dog findes flere måneder tilbage. Faktisk skal vi tilbage til december 2020.

Det store detektivarbejde

Rebæk Sø er en regnvandssø. Men tilbage i december blev forsyningsselskabet Hofor opmærksom på, at der er skyllet spildevand ud i søen.

Det oplyser Hofors pressechef Astrid Skotte til TV 2 Lorry

Derfor har de siden da - i samarbejde med kommunerne Rødovre, Hvidovre og Brøndby, der alle leder regnvand til søen - undersøgt, hvor spildevandet kommer fra.

Artiklen fortsætter under billedet.

Rebæk Sø.
Rebæk Sø.
Foto: Privatfoto

Og det er her den grønne farve kommer ind i billedet - og i søen.

- Den grønne farve kommer fra et sporingsstof, som vi bruger til at følge vandets vej, fortæller Astrid Skotte.

Men det er åbenbart lettere sagt end gjort at finde ud af, hvor fejlen er sket. 

- Det er et stort detektivarbejde, siger Astrid Skotte og fortsætter:

- Hvert hus, villa og virksomhed har sit eget kloakrør. Derfor er det et forgrenet net, vi skal undersøge, for at finde ud af, hvor noget er koblet forkert til.

Historien om Rebæk Søpark

  • Rebæk Søpark er det, man kalder menneskeskabt natur, men oprindeligt var søen en mose.

​​

  • I 1870 anlagde man jernbanespor og gravede grus på stedet, og med tiden blev grusgraven til en sø. I 1947 blev søen fredet og tilgængeligt for alle. Søen blev med tiden hjemsted for et rigt dyreliv, og søen var kendt for sine prominente andejagter.


  • Søen og parken omkring dannede i 1970'erne rammer for Rebæk Søfestival, hvor tidens store navne som Gnags og Alrune Rod spillede for tusindvis af deltagere.


  • I dag er Parken et foretrukkent smørhul for naturelskere i området, og hvert år arrangerer kommunen sankthansaften omkring søen.

Kilder: Forstadsmuseet.dk, artikel i Hvidovres lokalhistoriske blad af Poul Sverrild, Hvidovre Kommune.dk

Kan være dødelig for dyrene

Hofor kan derfor endnu ikke sige noget om, hvornår de har fundet synderen til problemet. Sikkert er dog, at spildevandet ikke skal være i søen.

Det kan nemlig få alvorlige og dødelige konsekvenser.

- Der er risiko for, at spildevandet - i forbindelse med andre faktorer - kan være medvirkende til fiskedød, som vi også oplevede i samme sø sidste år, fortæller Astrid Skotte.

Dengang var varmt vejr, iltsvind og overfodring medvirkende til, at fiskene i søen døde. Det kan du læse mere om her.

_


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik