Rambuktyveri udviklede sig: Maskerede mænd truede med pistol

Maskerede rambuktyve truede mand, som var ved at fylde pengeautomat.

Torsdag formidddag blev en pengeautomat på Hvidovrevej i Hvidovre udsat for, hvad der først lignede et rambuktyveri, da to maskerede mænd i en sort Chevrolet Astro bakkede ind gennem indgangspartiet til en hæveautomat.

Men tyveriet udviklede sig til forsøg på røveri.

En mand fra værdihåndteringen var nemlig i færd med at fylde penge i automaten.

Da bilen var nået igennem indgangspartiet til hæveautomaten, sprang de to maskerede og pistolbevæbnede mænd ud, fortæller vagtchef hos Københavns Vestegns Politi, Peter Grønbek, til TV 2 Lorry.

Mændene forsøgte at true sig til kontanter. Men manden fra værdihåndteringen havde ikke direkte adgang til pengene.

Røverne måtte derfor opgive deres forehavende, og de flygtede fra stedet.

Den sorte Chevrolet, som i forvejen var meldt stjålet, blev senere fundet, hvor Lellinge Alle i Hvidovre møder Sydkærsvej. 

Om politiet er på sporet af gerningsmændene, har det ikke været muligt at få oplyst. 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

overvågningskamera2

Flere kameraer skal øge trygheden i København

politi 112 politibil

18-årig varetægtsfængslet for drabsforsøg i Borup

politi blå blink

30-årig mand i kritisk tilstand efter knivstik - 18-årig anholdt

politi 112 politibil

Skud fra skydebane fik politiet til at rykke ud til Amager

Hvidovre

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere