Politi trækker våben - mand skudt i villakvarter

Politiet er onsdag morgen massivt til stede ved villavejen Agermosen i Hvidovre.

Politiet er onsdag morgen massivt til stede ved villavejen Agermosen i Hvidovre.

Her er en 36-årig mand blevet skudt af politiet. Det oplyser Den Uafhængige Politiklagemyndighed i en pressemeddelelse.

Kl. 01:59 modtog de en underretning fra Københavns Vestegns Politi om, at de kort forinden havde skudt en den 36-årige mand "i forbindelse med politiforretning".

Manden er uden for livsfare, lyder det.

Politiklagemyndigheden har nu iværksat en nærmere undersøgelse af episoden.

Billeder fra stedet viser, at der blandt andet er en økse på fortovet ved den afspærrede villavej. Det er endnu uvist, hvilken rolle øksen har spillet i sagen.

(Artiklen fortsætter efter billederne).

DSC02117-1024x575
Foto: Presse-fotos.dk
DSC02647-1024x576
Foto: Presse-fotos.dk

Københavns Vestegns Politi bekræfter på Twitter hændelsen. Samtidig oplyser de, at de ikke har yderligere at tilføje til sagen.

Politikredsen henviser til Politiklagemyndighedens pressemeddelelse.

I den står der udelukkende, at politiet klokken 01.59 natten til onsdag tilkaldte Politiklagemyndigheden, fordi en mand i forbindelse med en politiforretning var blevet ramt af skud.

Reglerne for politiets brug af skydevåben er fastlagt i politiloven. Ifølge skydereglementet må politiet blandt andet skyde for at afværge et angreb eller en overhængende fare på personer eller samfundsmæssige vigtige institutioner.

Politiet må også bruge skydevåben for at sikre pågribelsen af personer, som er mistænkt for at have deltaget i et sådant farligt angreb.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik