Opdateret: Den 80-årige mand er hjemme i god behold

Manden fra Hvidovre er hjemme i god behold, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Opdateret: 

Midt- og Vestsjællands Politi skriver på Twitter, at den efterlyste mand er hjemme og i god behold. 

Det var den 80-årige mands søn, der kontaktede politiet og fortalte, at faren klokken 14.50 kørte ind ad indkørslen i hjemmet i Hvidovre.

Han er træt, men i god behold, oplyser politiet. 

..

Midt- og Vestsjællands Politi leder efter en cirka 80-årig mand fra Hvidovre, der har været savnet siden lørdag aften.

- Han kørte nogle pårørende til Teaterbygningen i Køge 15.00, og så skulle han hente dem igen klokken 18.15, men han dukkede ikke op. Siden da har han været forsvundet, siger Henrik Jørgensen, vagtchef, Midt- og Vestsjællands Politi.

Kan være på Falster

Manden kørte i en brun Citroën C4 med registreringsnummer BJ 70469.

Politiet har en formodning om, at manden måske er på Falster, for nummerpladen er registreret af et nummerpladegenkendelsessystem.

- Der har man konstateret, at bilen har kørt på Sydmotorvejen klokken 23.32 lørdag aften. Ved Nørre Alslev på Falster. Det er det sidste, vi ved om ham, siger vagtchefen. 

Har du set bilen, eller ved du noget om, hvor manden er, kan du kontakte Midt- og Vestsjællands Politi på 114.

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik