Mor fængslet for at skjule datter: Nu er hun fri

En kvinde fra Hvidovre har været fængslet siden maj, fordi hun nægtede at udlevere sit barn til samvær. Nu er hun løsladt.

En 26-årig kvinde fra Hvidovre har været i såkaldt forvaring siden maj, fordi hun har nægtet at udlevere sin fireårige datter til samvær med barnets far.

Men onsdag eftermiddag blev den unge mor løsladt fra Vestre Fængsel, hvor hun har siddet i snart tre måneder, oplyser hendes advokat, Vivian Jørgensen, til Ritzau.

- Ankestyrelsen har suspenderet kravet om samvær med faren, fordi Statsforvaltningen ikke har indhentet tilstrækkelige oplysninger i sagen om samvær. Grundlaget for fængslingen er altså forsvundet, siger Vivan Jørgensen.

Først var det Fogedretten på Frederiksberg og siden Østre Landsret, der besluttede at tage den unge mor i forvaring, fordi hun ikke ville oplyse myndighederne om, hvor barnet befandt sig.

Kvinden fik senere tilladelse til at kære sagen til Højesteret, som skulle tage stilling til, hvorvidt hun fortsat skulle sidde fængslet. Men Højesteret nåede ikke at træffe en afgørelse, før fængslingens fundament smuldrede.

- Hun har været fængslet på et fejlagtigt grundlag. Hun har villet beskytte sit barn mod at blive tvangsudleveret til faren. Det er der ikke længere krav om, at barnet bliver, og derfor kan hun nu være sammen med sin datter, siger Vivian Jørgensen.

Ankestyrelsen har behandlet sagen, fordi den 26-årige mor klagede over Statsforvaltningens afgørelse om, at hendes datter skulle udleveres til barnets far.

Moren frygtede blandt andet, at faren ville bortføre barnet til Libanon.

Højesteret skal nu fastslå, om fængslingen af kvinden var forkert.

Ifølge advokaten har sagen om samvær ikke været grundigt belyst i Statsforvaltningen, som ifølge Vivian Jørgensen ikke har taget tilstrækkeligt hensyn til barnet.

- Eksempelvis har Statsforvaltningen ikke inddraget barnets børnehave. I børnehaven har barnet berettet om en voldelig episode mellem forældrene i hjemmet, men det er ikke blevet belyst, siger Vivian Jørgensen.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Bomberør

17-årig risikerer forhøjet straf for at skyde med bomberør mod tre betjente

Kvinde overfaldet Tisvildeleje

Tidligere patient erkender dødelig vold mod læge

kvinde overfaldet tisvildeleje

Tidligere patient tiltalt for at dræbe læge - nu begynder retssagen

Togpåkørsel Espergærde

Togtrafik lagt ned efter personpåkørsel

Hvidovre

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere