Massevis af fisk er pludseligt døde i populær sø

Kommune håber, at et springvand kan gøre noget ved problemet.

Rebæk Sø i Hvidovre er et yndet udflugtsmål for lokale hundeluftere og borgere på travetur. 

Men et ganske makabert syn har mødt de gående på det seneste. 

Fisk i massevis ligger nemlig døde i vandoverfladen, og det heftige syn gør blandt andet indtryk på borgeren Allan Sørensen.

- Jeg har boet i Hvidovre i 50 år, og jeg er kommet her så tit. Det er et frygteligt syn, siger Allan Sørensen til TV 2 Lorry, der så døde fisk på gåture lørdag og søndag. 

quote Det er er et sørgeligt syn

Freya Malu Schøn, hundelufter

Tidligere var der et rigt fugleliv i søen, men det er forsvundet de senere år, mener Allan Sørensen.

- Det er noget af det eneste natur, vi har i Hvidovre, så det er ærgerligt, siger han.

Artiklen fortsætter efter billederne...

Fiskedød i Rebæk Sø søndag den 23. august 2020.
Fiskedød i Rebæk Sø søndag den 23. august 2020.
Foto: Søren B. Hansen
Fiskedød i Rebæk Sø lørdag den 22. august 2020.
Fiskedød i Rebæk Sø lørdag den 22. august 2020.
Foto: Allan Sørensen

Sørgeligt syn

Freya Malu Schøn tager turen til Rebæk Sø fra Roskilde for at lufte sin hund. 

- Jeg synes, det er er et sørgeligt syn. Der lå så ekstremt mange fisk overalt i søen, siger Freya Malu Schøn til TV 2 Lorry. 

Hvidovre Kommune er klar over, at der er problemer med fiskedød i Rebæk Sø, oplyser kommunikationschef Hanne Rasmussen til TV 2 Lorry. 

- Det handler om iltsvind i søen. Det har været meget varm og ikke regnet meget, siger hun.

En mulig løsning skulle allerede være installeret.

- Vi har hentet et springvand fra en sø i Avedøre og sat ud i Rebæk Sø. Det skulle skabe den ilt, der er brug for, siger Hanne Rasmussen til TV 2 Lorry. 

Borger Søren B. Hansen, der har taget billeder af de mange døde fisk, mener, at kommunen har været alt for langsom til at handle.

- Jeg synes, at kommunens reaktion kommer lige sent nok. Vi har i forvejen ikke for mange af de her åndehuller i en forstad som vores. Så jeg synes, der bør være større fokus på naturen og dyrelivet herude. Kønt er det jo ikke, siger han til TV 2 Lorry.

Artiklen fortsætter efter faktaboksen...

Historien om Rebæk Søpark

  • Rebæk Søpark er det, man kalder menneskeskabt natur, men oprindeligt var søen en mose. 

  • ​​​​I 1870 anlagde man jernbanespor og gravede grus på stedet, og med tiden blev grusgraven til en sø. I 1947 blev søen fredet og tilgængeligt for alle. Søen blev med tiden hjemsted for et rigt dyreliv, og søen var kendt for sine prominente andejagter. 

  • Søen og parken omkring dannede i 1970'erne rammer for Rebæk Søfestival, hvor tidens store navne som Gnags og Alrune Rod spillede for tusindvis af deltagere.

  • I dag er Parken et foretrukkent smørhul for naturelskere i området, og hvert år arrangerer kommunen sankthansaften omkring søen.

Kilder: Forstadsmuseet.dk, artikel i Hvidovres lokalhistoriske blad af Poul Sverrild, Hvidovre Kommune.dk

For et år siden kunne TV 2 Lorry fortælle, at netop Rebæk Sø var udsat for en regulær massedød blandt fugle. 

Dengang måtte Dyrenes Beskyttelse rykke ud og man afleverede blandt andet fulge til Fødevarestyrelsen for at få dem testet for fugleinfluenza. 

Artiklen fortsætter efter billedet...

Døde fugle i Rebæk Sø i september 2019.
Døde fugle i Rebæk Sø i september 2019.
Foto: Annette Ben Amar

Ifølge Hanne Rasmussen viste resultaterne dengang, at der ikke var tale om fugleinfluenza. 

Fugledøden ved Rebæk Sø kom sidste blot en måned efter, at der blev fundet massevis af døde fugle i Damhussøen i Rødovre. 

Dræberparasit hærgede

I sommeren 2016 var Damhussøen også ramt af pludselige fugle-massedødsfald.

Her fandt man under obduktion frem til, at det var en såkaldt dræberparasit ved navn blodikte, som var skyld i de mange fugles død.

Dengang udtalte biolog hos Dyrenes beskyttelse, Michael Carlsen, at man frygtede, at den lille parasit var ved at vinde indpas i Danmark, og at fuglene derfor ingen modstandskraft har.

Han forudså, at der i årene frem derfor vil dø flere fugle.

I dag vides det ikke, hvad der var årsag til fugledøden i Damhussøen sidste år. 

TV 2 Lorrys indslag om døde ænder i Damhussøen fra oktober 2016.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik