Lene har forvandlet sin villahave til en grøntsagsmark: Sådan gør du

Det er ikke nødvendigt at flytte langt væk fra byen for at dyrke egne grøntsager, bærbuske, krydderurter og holde dyr. 

Det har Lene Skrumsager Møller og hendes familie sat en streg under. 

Deres have i Hvidovre var engang en almindelig parcelhushave med en stor, veltrimmet græsplæne, mens de brugte weekender og ferier på udflugter i den vilde natur. Men for tre år siden besluttede familien, at de i stedet ville invitere naturen indenfor i parcelhushaven. I dag dyrker de egne kartofler, løg og gulerødder, de har høns og snegleædende moskusænder, og brombærkrattet får lov at vokse vildt. 

- Skal man ikke flytte på landet for at lave noget landligt? Nej, det behøver man ikke. Man kan bare lave alle de landlige aktiviteter ude i sin have, fortæller Lene Skrumsager Møller. 

Den smarte gartner

Lene Skrumsager Møller vidste langt fra alt, da hun gik i gang. Familien startede ud med at grave det øverste lag græsplæne af og leje en maskine til at fræse den tunge lerjord. Det gav ømme arme og vabler på hænderne og var i det hele taget hårdt og surt arbejde.

Med tiden er Lene Skrumsager Møller blevet klogere og arbejder i dag efter et princip om en både grave-, luge- og giftfri have. Det hele tager udgangspunkt i masser af organisk materiale.

I stedet for at grave anlægger Lene Skrumsager Møller sine bede og marker ved at lægge et lag på 5 centimeter med hestemøg oven på græsplænen og så yderligere et lag med enten jord, hvis der skal sås planter, eller kompost, hvis jorden er til at udplante planter i.

- Så det der anlagde jeg på en eftermiddag, fortæller Lene Skrumsager Møller og peger på sit lange urtebed med alle mulige slags krydderurter.

Lene Skrumsager Møller anbefaler i øvrigt, at man anlægger sine bede direkte på jorden og ikke i højbede, fordi det er meget nemmere at holde på fugten i bede på jorden. 

Et bed uden ukrudt 

Så skal vi til det med den lugefrie have. Noget de fleste haveejere nok gerne vil lære nogle tricks til. 

- Da vi anlagde marken, havde jeg i baghovedet, at hvis jeg kommer til at ligge og lue, dropper vi det bare igen, forklarer Lene Skrumsager Møller. 

Familien kører aldrig havaffald på genbrugspladsen, ja, faktisk får de naboernes haveaffald i bytte for æg. De har nemlig sagt farvel til nyreven bar jord og bruger i stedet for eksempel græsafklip til at lægge mellem planterne, så ukrudtet ikke kan få fat. Samtidig er haveaffaldet sammen med komposten med til at gøde jorden og gøre den nem at arbejde med. 

Uden for markerne har Lene Skrumsager Møller et ret afslappet forhold til ukrudt, men det kommer vi tilbage til. 

Inviter liv ind i haven

Det første dyr, familien fik i haven, var høns, og det er ifølge Lene Skrumsager Møller et rigtig godt sted at starte, hvis man gerne vil mere ud i haven:

- For dem skal man jo ud til. Man skal ud og åbne, tage æggene og lukke dem inde. Det kan jeg virkelig anbefale.

Familien udskød selv hønseprojektet et år, fordi de troede, at det var besværligt, men det viste det sig langt fra at være for dem. 

Lene Skrumsager Møllers mand har selv bygget deres hønsehus, men mange steder kan man købe dem færdige. De seks høns får vand et par gange om ugen, fodertruget bliver fyldt hver anden eller tredje uge, og så bruger familien omkring 20 minutter om ugen på at luge ud. Familien får til gengæld æg, og så kan de bruge hønsemøget som gødning. 

Levende sneglefælder 

I haven har de også fire moskusænder, hvor to af dem i øjeblikket lægger på æg, så familien snart får ællinger: 

- Vi fik dem, fordi vi ligesom alle andre har snegle, blandt andet dræbersnegle, og de vil jo gerne spise det, vi gerne vil spise ude på marken, men moskeænderne spiser sneglene, fortæller Lene Skrumsager Møller. 

Nede i bunden af haven har familien gravet et vandhul: 

- Vand i haven er noget af det mest betydningsfulde for at få liv tilbage i sin have, fortæller Lene Skrumsager Møller, mens hun griber ud efter et fiskenet for at vise de små vandsalamandere, der er flyttet ind: 

- Vandsalamanderen er fredet, så den kan man ikke bare gå ud og hente, men det gode er, at den nogen gange kommer af sig selv, og det har den gjort her. 

Den vilde have

Et tema, der er meget oppe i tiden, er at gøre ens have vild med vilje. 

- Man går jo næsten i gang uden at gøre noget, fordi naturen er i gang, forklarer Lene Skrumsager Møller.

Familien i Hvidovre har selv overladt hele deres forhave til tilfældighederne ved at lade græsset gro. Men man skal ifølge Lene Skrumsager Møller være opmærksom på, at stykket nok først vil forvandle sig til en egentlig eng i løbet af nogle år, fordi græsarterne er så stærke. Er man utålmodig anlagt, skal græslaget altså af. 

Den velklippede hæk er næsten blevet symbol på villakvarteret, men her har familien aftalt med naboen, at de lader brombærranker vandre ind over hækken og træerne og buskene i nærheden vokse frit. 

- Og hvad er der så sket? Vi har fået en egernrede oppe i grantræet, en rede med duer, en med skader og en med musvitter. Det ville der ikke være kommet, hvis vi havde trimmet det hele og kun givet dem en hæk på 60 centimeter, forklarer Lene Skrumsager Møller.

Midt haven ligger der et stykke jord, der er blevet overtaget af en eller anden plante, som de fleste nok vil betegne som ukrudt. Men her får den lov at blive: 

- Det er også en erkendelse, jeg har fået. At nogen gange bliver det mere betagende, når jeg ikke kan sige, hvad de hedder.