Mystisk sag: Konservative politikere bliver løsgængere

Med ét slag har Det Konservative Folkeparti mistet sin repræsentation i Hvidovres kommunalbestyrelse. De to byrådsmedlemmer har meldt sig ud af partiet.

Da vælgerne i Hvidovre i 2017 sammensatte medlemmerne af den nye kommunalbestyrelse i Hvidovre, gav det plads til to konservative kandiddater. Steen Ørskov kom ind med 685 personlige stemmer, og partifællen Lisa Skov fik plads med 123 personlige stemmer. Nu har de begge meldt sig ud af deres parti og meddeler, at de fortsætter som løsgængere.

I en pressemeddelelse oplyser Steen Ørskov, at valget er truffet efter nogen tids intern uopverensstemmelse mellem de to medlemmer af byrådsgruppen og "enkelte" medlemmer af partiets bestyrelse.

Det gør ondt

- Der er ikke en enkelt begivenhed, som alene har udløst beslutningen, men jeg synes, at nogle har haft svært ved at finde ud af rollefordelingen mellem at være folkevalgt med et mandat fra byens vælgere og på at være medlem af en vælgerforenings bestyrelse. Det gør ondt at skulle træffe det valg, at man melder sig ud af ”Danmarks bedste parti” pga. personlige uoverensstemmelser og mistillid. Det havde aldrig forestillet mig efter at have repræsenteret De Konservative i kommunalbestyrelsen i 14 ½ år, men jeg har også mine grænser, hvilket jeg havde tilkendegivet tilstrækkeligt mange gange uden virkning, skriver han i pressemeddelelsen.

Lisa Skov, som er det andet nu tidligere konservative kommunalbestyrelsesmedlem, oplyser i samme pressemeddelelse:

 - Jeg er ulykkelig over at stå i denne situation, men der må trækkes en streg i sandet. Jeg glæder mig dog over de mange gode debatter, oplevelser og bekendtskaber, som jeg har fået igennem Det Konservative Folkeparti. Nu ser vi fremad. Politikken i Hvidovre skal være i fokus, og det glæder jeg mig rigtigt meget til.

Ingen yderligere kommentarer

Både hun og Steen Ørskov skriver videre, at de ikke har yderligere oplysninger om sagen. Dermed får de godt 800 vælgere, der har stemt på de to nu tidligere konservative medlemmer, altså ikke en nærmere forklaring på, hvad uenigheden mellem byrådsmedlemmer og vælgerforening går ud på.

TV 2 Lorry har været i telefonisk kontakt med de to politikere, som også her fastholder, at de ikke ønsker at kommentere bruddet yderligere.

Og formanmden for den konservative vælgerforening i Hvidovre, Søren Friis Trebbien, er heller ikke videre meddelsom om udmeldelsen.

Hvorfor har de trukket sig?

- Det har jeg ingen kommentarer til.

Synes du ikke, vælgerne bør vide det?

Det synes jeg, Steen Ørskov Larsen og Lisa Skov skal beslutte.

Hvordan kommer i så videre?

- Det er en proces, der allerede er sat i gang. Steen Ørskov Larsen har allerede meldt ud for længe siden, at han ikke genopstiller, så vi har hele tiden vidst, at vi skulle ud og finde en ny spidskandidat.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Politik

Ole Bjørstorp

Vraget borgmester truede med at forlade S - nu skifter han mening

Stormflod (1)

Ny rapport om kæmpe ø-projekt får lunken modtagelse: "Det er simpelthen dødens pølse"

Enhedslistens erhvervsordfører Victoria Velasquez

Enhedslisten vil give gavekort til millioner af danskere

vote-hilleroed.jpg

Magten kan skifte ved kommunalvalget i Hillerød - nu vil V og S vise deres forskelligheder

Hvidovre

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere