Indlagte børn på kreativ drømmerejse: ”Når de ikke kan komme på ferie, må ferien komme til dem”

Indlagte børn i Roskilde og Hvidovre har været på en kreativ drømmerejse, hvor de har skabt kreative projekter inden for temaer som is, grillfester og strandture.

Når indlagte børn ikke har mulighed for at tage på sommerferie, må feriestemningen komme til hospitalet.

Sådan lyder det fra Kreaheltene, der til daglig sørger for at skabe et kreativt frirum for de børn, der er indlagt på Sjællands Universitetshospital i Roskilde og Hvidovre Hospital.

Og i denne uge har temaet i det kreative værksted været ”drømmeferie”, hvor de indlagte børn har haft mulighed for at skabe deres egen drømmeferie ud af kreative materialer.

Det er sådan set kun fantasien, der sætter grænserne. Grillmaden kan formes i pap, lækre iskugler kan rulles i filt, farverige sommerblomster kan laves i papir, og strandstole kan bygges af små ispinde.

Om Kreaheltene

Kreaheltene er et frirum på hospitalet, hvor sygdom træder i baggrunden for en stund. Her er der plads til fantasi, til at skabe noget og til at udtrykke sig, til fællesskab og nye venskaber. 


I Kreaheltenes mobile værksted kan børn og deres familier komme og lege med forskellige inspirerende materialer og være en del af et fællesskab, der ikke handler om sygdom eller diagnoser. For børn og familier, hvor sygdom er en stor del af hverdagen, spiller muligheden for at opleve ét sådant frirum en uvurderlig rolle.


Kilde: Børneulykkesfonden

Og det er netop fantasien, der er det vigtigste i de kreative værksteder.

- Vores Kreahelte oplever tit, at de indlagte børn virkelig lever sig ind i de kreative projekter. Og netop fordybelse og frirum er også grunden til, at vi introducerede Kreaheltene. Det kreative værksted skal være et sted, hvor børnene kan slippe fantasien løs og kaste sig over forskellige kreative lege og aktiviteter. Vi håber derfor også, at vores tema om drømmeferie kan give børnene en følelse af ferie, når nu de ikke selv har mulighed for at tage på sommerferie, siger Henriette Madsen, der er generalsekretær i Børneulykkesfonden, som driver Kreaheltene.

Udover de kreative værksteder, som er blevet afholdt på henholdsvis Sjællands Universitetshospital i Roskilde og Hvidovre Hospital i denne uge, så afholder Kreaheltene drømmeferie-tema på 11 børneafdelinger landet over her i sommerferien.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik