Gennemtæsket og dumpet livløs tæt ved motorvej: Politiet søger vidner til drabsforsøg

En ung mand er søndag morgen fundet livløs tæt ved motorvejskrydset ved Brøndby. Politiet efterforsker hændelsen som drabsforsøg og søger nu vidner, der har set mistænkelig færden i området fra lørdag aften til søndag morgen.

Politiet efterforsker lige nu en sag om en 25-årig ung mand fra Greve, der er fundet livløs i Hvidovre. Det oplyser Københavns Vestegns Politi til TV 2 Lorry.

Fundet livløs

- Han blev fundet livsløs på stedet, og han er ganske alvorligt kvæstet. Vi behandler sagen som drabsforsøg.

Københavns Vestegns Politi modtog anmeldelsen søndag morgen klokken 06.28, da forbipasserende tilfældigt spottede manden ved Stavnsbjergstien/Voldgaden i Hvidovre, oplyser Københavns Vestegns Politi til TV 2 Lorry.

Det er lige ved siden af motorvejskrydset i Brøndby.

Den unge mand blødte fra ansigtet og var angiveligt blevet udsat for meget grov vold.

Han blev bragt til hospitalet alvorligt kvæstet, og Københavns Vestegns Politi efterforsker sagen som drabsforsøg.  

Efterlyser vidner

- Vi vurderer han er blevet efterladt der et sted mellem lørdag aften og søndag morgen, fortæller Københavns Vestegns Politi til TV 2 Lorry.

Politiet arbejder fortsat på findestedet, og mandens pårørende er underrettet.

Har man set noget mistænkeligt på findestedet fra lørdag aften og indtil kl. 06.28, så vil Københavns Vestegns politi meget gerne kontaktes på 43 86 14 48.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik