Flere får og lam skambidt - skovfoged er ikke i tvivl om, at løse hunde har gjort det

Fåreavler har i flere tilfælde oplevet, at hans får er blevet bidt til blods, når de går og græsser på det offentlige areal ved Avedøresletten i Hvidovre.

Egentlig ser det fredeligt ud på Avedøresletten. 

Der er perfekte forhold for husdyr. Efter regn og nu varmere temperaturer vokser græsset hurtigt, så der er masser for dyrene at spise.

Men i løbet af de seneste otte dage er idyllen blevet brudt hele to gange for de løsgående får, der er sat ud for at afgræsse sletten, som er et offentligt areal.

Her har løse hunde nemlig skambidt tre lam og et moderfår, oplyser fåreavler Frank Hansen, som ejer fårene, til TV 2 Lorry.

Frank Hansen ejer fårene på Avedøresletten i Hvidovre. To gange de seneste otte dage er han rykket ud for at tilse får, der er blevet skambidt af hunde.
Frank Hansen ejer fårene på Avedøresletten i Hvidovre. To gange de seneste otte dage er han rykket ud for at tilse får, der er blevet skambidt af hunde.
Foto: Privatfoto

Kvinde fandt får indsmurt i blod

Mandag blev han ringet op af en kvinde, som så et af hans får indsmurt i blod. Kvinden sendte nogle billeder, hun havde taget med sin mobiltelefon, og ud fra dem kunne fåreavleren godt se, at den var helt gal.

Han kørte hurtigt ud til stedet og måtte konstatere at et moderfår var kommet slemt til skade - tilsyneladende skambidt af en løs hund. Den havde et tre til fire centimeter dybt kødsår i bagbenet.

- Jeg gik hen og rejste den op, og så kunne jeg se på dens bagende, at der var et stort kødsår på den, fortæller Frank Hansen til TV 2 Lorry.

Hundeejere lader hunde gå løse

Området, hvor fårene går, er omkranset af et trådhegn, så hunde kan ikke selv komme ind i fårefolden.

De skal nemlig gennem låger placeret flere steder langs hegnet. Ved hver låge står der klart og tydeligt, at hunde skal føres i snor. Men det er ikke alle hundeejere, som respekterer det, lyder det fra Frank Hansen, som bakkes op af Naturstyrelsens skovfoged Sven Norup.

- Det er hunde, der har gjort det her, og det må være løse hunde. Det er vi helt sikre på. for ellers kan de ikke jagte fårene på den måde. Vi udelukker også, at ræve står bag, for de er ikke store nok til at kunne forvolde den skade, der er sket, siger Sven Norup til TV 2 Lorry.

Skovfogeden håber på, at det handler om, at folk ikke ved bedre, når de lader deres hund løbe frit, og at der ikke er tale om en bevidst handling.

- Et eller andet sted håber jeg på, at der er tale om uvidenhed. Der er mange mennesker, der har fået hund her under coronakrisen, og de ved måske ikke, at hunden er 90 procent ulv inde i hovedet, og kommer den herud, så kan det sagtens vække dens jagtinstinkt. opg så er det, at den går til angreb på fårene, siger Sven Norup.

Artiklen fortsætter efter videoklip og fotos.

Får i stort indhegnet området har fået alvorlige hundebid
Frank Hansen ejer fårene på Avedøresletten i Hvidovre. To gange de seneste otte dage er han rykket ud for at tilse får, der er blevet skambidt af hunde.
Frank Hansen ejer fårene på Avedøresletten i Hvidovre. To gange de seneste otte dage er han rykket ud for at tilse får, der er blevet skambidt af hunde.
Foto: Sebastian Andersen Holm / TV 2 Kosmopol

Bevidst skambidning tidligere set

I 2016 beskrev TV 2 Lorry samme fænomen på Kalvebod Fælled, hvor fårene også skambidt af løsgående hunde.

Dengang berettede vidner om muskelhunde, som bevidst blev lukket ind til fårene af deres ejere. Det er der ikke dokumentation for i Avedøre, men alligevel ønsker Naturstyrelsen at få stoppet tendensen hurtigt.

Derfor går de til pressen med sagerne om skambidte får.

Tilbage i 2016 blev der sat fokus på dyremishandlingen, og siden har der ikke været problemer på Kalvebod Fælled. Det samme håber Naturstyrelsen vil være tilfældet i Avedøre.

- Den yderste konsekvens er, at der ikke vil være får eller lam (på Avedøresletten red.), og det er en rigtig stor attraktion her i Hvidovre at komme ud at opleve Avedøresletten med alle de får og lam, som kommer på græs her i foråret, siger Sven Norup der er skovfoged i Naturstyrelsen.

Da Avedøresletten er et offentligt område, kan hunde ikke forbydes. Men hunde skal føres i snor i det angivne område, som er afmærket med skilte ved alle låger.
Da Avedøresletten er et offentligt område, kan hunde ikke forbydes. Men hunde skal føres i snor i det angivne område, som er afmærket med skilte ved alle låger.
Foto: Sebastian Andersen Holm / TV 2 Kosmopol

Flere hundeskove i nærheden

Faktisk er der flere hundeskove ganske få hundrede meter fra Avedøresletten, hvor man kan lufte hunde og slippe dem løs på ganske lovlig vis.

Med det in mente ærgrer Lise Lotte Christensen fra Dansk Kennel Klub sig ekstra meget over, at få uansvarlige hundeejere ødelægger det for de mange.

- Det er nogle få, der desværre ødelægger det for de mange. Og det er de få, vi skal have fat i her. Det er de få, vi skal appellere til - tag nu de hunde i snor og hold dem i snor, siger hun.

Fåreavler Frank Hansen har tidligere aflivet flere får efter hundebid, men denne gang overlever de skambidte får.

Han tager de sårede dyr hjem, hvor de er under opsyn, og hvor de kan hele deres sår.

Da TV 2 Lorry var til stede på Avedøresletten onsdag gik der ikke længe, før en hund blev luftet uden snor.
Da TV 2 Lorry var til stede på Avedøresletten onsdag gik der ikke længe, før en hund blev luftet uden snor.
Foto: Sebastian Andersen Holm / TV 2 Kosmopol

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik