Fiat-entusiast udlåner stor samling af årets biler til ny udstilling

En Fiat-entusiast i Hvidovre giver et væsentlig bidrag til den kommende udstilling "Familien Danmark på hjul": Han udlåner 8 gange årets bil.

Hvad har en Fiat 128 fra 1970, en Fiat Uno fra '84 og en Fiat Multipla fra år 2000 tilfælles?

Man tror det næppe, når Multiplaen er med på listen, men de har allesammen været kåret til årets bil.

Og så har de det tilfælles, at de tilhører samme ejer og nu skal køres til Viborg, for at indgå i udstillingen "Familien Danmark på hjul – Årets Bil 1969-2019". En udstilling som kommer til Hvidovre i januar 2019.

8 gange årets bil

quote Tit bliver biludstillinger meget nørdede, men den her skal tale til alle familier

Anja Olsen, Museumschef, Forstadsmuseet

De tre biler følges med yderligere fem Fiat modeller. Den komplette liste over alle otte gange årets bil, kan du se nederst i artiklen.

Bilerne tilhører Fiat-entuasist Thomas Due fra Hvidovre, der altid har haft Fiat som en del af sit liv. I dag ejer han en Fiatforhandler, som han har arvet efter sin far og igennem årene har alle favorit modeller fået en særlig plads derhjemme i den private samling.

For nu skal samlingen udstilles i Jylland.

Nu udlåner han dem i første omgang til Viborg, og ser dem først igen, når udstillingen vender hjem.

- Det er jo egentlig ikke derfor, at jeg har dem. Men det er en god anledning og det er sjovt at være med, når folk kan få glæde af det, siger Thomas Due.

Familien Danmark på hjul

Udstillingen markerer 50 året for den allerførste kåring af årets bil herhjemme. En kåring som jurymedlemmer fra den såkaldte 'motorpresse', mere officielt Motorjournalisterne Klub, står for.

Det er forstadsmuseet i Hvidovre som står for udstillingen på Sjælland, mens Nyt Viborg Museum får æren af værtsskabet i Jylland.

- Bilerne fortæller en historie, der tilhører alle danskere, uanset hvor man bor, siger Anja Olsen, der er museumschef for Forstadsmuseet i Hvidovre, den ene halvdel af partnerskabet bag udstillingen.

og fortsætter:

- Der er noget helt særligt over bilen og de mulighederne, den har givet os. Tit bliver biludstillinger meget nørdede, men den her skal tale til alle familier, der synes det kunne være sjovt at komme med på en rejse i tiden, siger hun.

Anja Olsen fortæller også, at det faktisk er gået hurtigere end forventet, at samle alle bilerne, fordi der 'heldigvis er mange bilentusiaster og samlerklubber herhjemme'. 

Thomas' tilskud til udstillingen

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Kultur

Greve Svømmehal

Vestegnen får ny svømmehal til 130 millioner kroner

Verdens største vikingeskib bliver sat op på Nationalmuseet

playVerdens længste vikingeskib er tilbage efter togt

franciskarosekilde

playKøbenhavns Kommune vil skrue ned for nattelivet med færre bevillinger efter midnat

Køge Kyst_Foto_Michael Levin 2020 (1)

Skal din kommune have årets arkitekturborgmester?

Hvidovre

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere