Efter storm: Nu kan beboere endelig forlade deres hjem

I flere dage har beboere i Hvidovre hverken haft mulighed for at komme ind eller ud af deres lejligheder på grund af et skrøbeligt stillads.

Det har været nogle meget lange dage og nætter for beboerne på Arne Nielsens Boulevard 141-159 i Hvidovre. 

Siden middagstid tirsdag har de nemlig været spærret inde i deres lejligheder på grund af et yderst skrøbeligt stillads, som bar tydelige tegn på skader efter det voldsomme vejr.  

quote Det har været nogle forfærdelige dage. Jeg har haft et enormt behov for at kunne komme ud.

Belinda Kruse Tümmler, beboer. 

Torsdag morgen kunne beboerne så endelig ånde lettet op, da de fik meldingen om, at der nu var fri ind- og udgang fra opgangsdørene ud mod vejen.

Adgangen ud mod altanerne og haverne er dog stadigvæk spærret af sikkerhedsmæssige hensyn. 

- Altanmændene er i gang med at tage resten ned nu. Vi ved stadig ikke, hvornår det sker. Indtil videre har vi fået at vide, at vi skal holde os væk fra haver og altaner. Efterfølgende sender de en ny sms ud og orientere os, fortæller beboer Belinda Kruse Tümmler, som bor i en stuelejlighed.  

Hør TV 2 Lorrys livereporter fortælle om situationen i Hvidovre onsdag aften. 

Nadia Filt sender LIVE

Stor lettelse blandt beboere

I flere dage har beboerne på Arnold Nielsens Boulevard 141-159 ikke haft mulighed for at forlade bygningerne.

Derfor måtte Belinda finde på en nødløsning og løbe ned gennem kælderen og hen til sin søster i onsdag formiddag for at modtage tiltrængte forsyninger. 

- Det har været nogle forfærdelige dage. Jeg har haft et enormt behov for at kunne komme ud. Det er en forfærdelig følelse, at man ikke har muligheden for at vælge selv, om man vil forlade sin lejlighed. Man føler siger jo indespærret, fortæller Belinda Kruse Tümmler. 

Hun fortæller videre, at gårdmændene og ejendomskontoret har gjort et godt og stort stykke arbejde med at få beboerne til at føle sig trygge i den ellers ubehagelige og uvisse situation i løbet af de seneste dage.

Nu er hun lettet over at dagligdagen kan fortsætte som normalt, og at der ikke skete yderligere. 

- I dag har jeg sendt min datter i vuggestue. Hun skulle have været der i går, men i stedet måtte vi holde en hyggedag derhjemme. Der har været rigtig mange af os beboere, som har været glade for igen at kunne forlade vores hjem, tage på arbejde, få handlet og bare komme ud og nyde den friske luft igen, siger Belinda Kruse Tümmler. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik