Cirkuspris genopstået efter 47 år

Den Danske Cirkuspris har ikke været uddelt i mange år, men i dag var den tilbage efter 47 års pause. Prisen gik til Benny Berdino.

Efter en længere pause på 47 år genopstod "Den Danske Cirkuspris" i dag - cirkusverdenens pendant til filmens Bodil og teatrets Reumert.

Det foregik på cirkusmuseet i Hvidovre, hvor størstedelen af den danske cirkus- og artistverden i dag var til stede, da Kulturminister Bertel Haarder overrakte prisen. Cirkusprisen gik til Benny Berdino, som ejer cirkus Arena. 

Prisen for årets bedste nummer gik til Kaptajn Frodo for klovne/akrobatnummeret i Cirkus Nemo, mens talentprisen gik til Alexander Arli fra Cirkus Arli.

Den Danske Cirkuspris har kun været uddelt to gange tidligere tilbage i år 1968 og 1969, så får Kulturminister Bertel Haarder var det en stor dag i dag.

- Det er vigtigt at holde modet og opmærksomheden oppe, når det gælder cirkus. Cirkus Benneweis kører eksempelvis ikke denne sommer, og det siger lidt om branchens hårde vilkår, siger Bertel Haarder til TV 2 Lorry.

Eli Benneweis var den ene af de to tidligere vindere, mens den anden var Albert Schumann, som i en årrække styrede driften af Cirkusbygningen i København og i dag ligger begravet på Vestre Kirkegård. 

Cirkus' mangeårige historie er i høj grad medvirkende til, at dagen i dag havde stor betydning for kulturministeren. 

- Jeg elsker cirkus, så jeg håber inderligt, at danskerne vil bevare deres sans og glæde for cirkus. Det er folkeligt, og cirkusartisterne er kunstnere - helt ligesom OL-atleter, siger Bertel Haarder til TV 2 Lorry.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik