Bevæbnet politi massivt til stede - person blev truet med pistol

Et område har været afspærret ved Rebæk Søpark i Hvidovre efter en anmeldelse om trussel med pistol.

Bevæbnet politi var massivt til stede ved boligområdet og indkøbscenteret Rebæk Søpark i Hvidovre i forbindelse med et mistænkeligt forhold sent torsdag eftermiddag.

Det skrev Københavns Vestegns Politi på Twitter.

- Vi undersøger en anmeldelse om trusler med en pistollignende genstand i en lejlighed, skrev politikredsen. 

Trængte ind i lejlighed

Anmeldelsen drejede sig om en person, der var blevet truet med en pistol, efter han forsøgte at komme ind i en lejlighed.

- Forudrettede skynder sig væk, fordi han bliver truet med en pistol af en person i lejligheden, oplyser vagtchef i Københavns Vestegns Politi Lars Jørgensen til TV 2 Lorry.

Politiet afspærrede efterfølgende området og gjorde klar til at trænge ind i lejligheden.

- Vi har været inde i lejligheden, og der var ingen til stede, fortæller vagtchefen.

Der er indtil videre ikke foretaget nogle anholdelser, men politiet efterlyser ejeren af lejligheden.

Politiet er færdige i området.

 
 
Foto: Presse-fotos.dk
 
 
Foto: Presse-fotos.dk

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik