Årets første stork er landet i Danmark - overnattede på lygtepæl i Hvidovre

En stork i Hvidovre har formentlig fløjet over Danmark i en uges tid.  

Så er det forår! 

For selvom kalenderen stadig viser februar, er årets første stork nu landet i Danmark.

Den har nærmere bestemt overnattet på toppen af en lygtepæl på Avedøre Havnevej i Hvidovre. 

Det oplyser storkeekspert og bestyrelsesformand for storkene.dk, Jess Frederiksen, til TV 2 Lorry.

- Så er det ved at være forår, og selvom storken igen i år er kommet tidligt, er det ikke helt overraskende, for vi har set rigtig mange storke lige syd for grænsen i Tyskland, siger Jess Mortensen til TV 2 Lorry.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Storken slapper af på toppen af en lygtepæl i Hvidovre.
Storken slapper af på toppen af en lygtepæl i Hvidovre.
Foto: Stine Jensen/storkene.dk.

Meget tidlig indflyvning

Sidste år landede storken allerede 17. februar på Bornholm. 

Storken i Hvidovre er kommet her til fra Spanien, hvor den har overvintret. Jess Frederiksen vurderer, at storken har fløjet over Danmark i en uges tid, så den er formentligt trukket ind i Danmark før den 17. februar. 

- Den er fløjet ind over Lolland. Vi fik en meddelelse om, at den var syd for Ringsted 18. februar, men det er først nu, at vi kan dokumentere, at den er landet, siger Jess Frederiksen. 

- Det er bestemt igen meget tidligt, at storken er landet. Det bliver tidligere og tidligere på grund af forandringer i klima, og vi ser også, at storkene overvintrer nordligere, end de plejer, eksempelvis i Frankrig og Tyskland, siger Jess Frederiksen. 

Storken har ifølge Jess Frederiksen opholdt sig i vandhuller omkring Ishøj Landsby i løbet af mandagen og har så fundet et passende sovested på toppen af en lygtepæl. 

- Storken tager det stille og roligt. Den er på vej til Skåne for at yngle, ligesom så mange andre storke, der kommer fra nu af og frem til april, siger Jess Frederiksen. 

Mens storken i Hvidovre er årets første trækkende stork, har Danmark længe haft fornøjelsen af et overvintrende storkepar i Veksø og Gundsølille. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik