Nybagt mor om Hvidovre Hospital: Det var ulækkert

Ny kritik af rengøringen på Hvidovre Hospital. Nina Thinella Nielsen fødte på en stue, hvor der var blodpletter overalt.

Nina Thinella Nielsen fødte sin datter på Hvidovre hospital for seks måneder siden.

- Det var virkelig ulækkert og ikke den der idylliske og rare oplevelse af, at nu er vi blevet en familie og har det rart sammen. Det var rigtig ubehageligt.

Kritikken af rengøringen på Hvidovre Hospital er blusset op efter forfatteren Morten Sabroe klagede over hygiejnen, da han var indlagt.

Også Nina Thinella Nielsen var oprørt over forholdene på fødestuen.

- Det var ikke en rar oplevelse. Det var ulækkert, at der lå blod. Der var både pletter på gulvet, ved vasken, på sengetøjet og på sengene og ned ad sengen.

Region Hovedstaden skriver i en mail til TV 2 Lorry:

- De seneste dages eksempler på kritisabel rengøring er grelle, og det er langt fra den standard, vi ønsker at tilbyde vores borgere, når de bliver indlagt på vores hospitaler.

Ifølge vicedirektør på Hvidovre Hospital, Torben Mogensen, så forsøger hospitalet nu at rette op på hygiejnen.

- Vi tager det meget alvorligt, for det er ikke professionelt. Det er ulækkert og det er uhumsk, så vi tager det meget alvorligt.

Ledelsen vil nu gå i dialog med det rengøringsfirma, der gør rent på Hvidovre Hospital og opfordre patienterne til at gøre personalet opmærksom på, hvis rengøringen halter.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

anonym

Tidligere anbragt om døgninstitution: "Jeg vidste godt, det var forkert, det de gjorde."

Nexus foto

playKritik af døgninstitution for unødvendige magtanvendelser mod anbragte unge

løndumping amager

TV 2 afslører: Håndværkere på Amager arbejder til 30 kroner i timen

Affaldssortering

playCorona giver ekstra affald i Storkøbenhavn: - Der er opstået en pulterkammereffekt i hjemmene

Hvidovre

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere