Influencer: "Vi unge tror jo, at valgløfter er noget, man holder"

Den 27-årige influencer Rasmus Kolbe er på jagt efter demokratiet i en ny serie. Den er gal med tilliden til politikerne, og valgløfter er en del af problemet

Rasmus Kolbe er taget ud på Københavns Erhvervsakademi KEA på Nørrebro.

Her kan man uddanne sig i alt fra el-installatør til multimediedesigner. I hånden har han et tillidsbarometer med en skala fra hund (100 procent tillid) til klovn (0 procent tillid).

Han ved, at de 19-29-årige stemmer mindre end andre, og nu vil han vide, hvad unges reservation handler om.

quote Unge mellem 19 og 29 år stemmer allermindst. Det er noget lort. Hvis vi ikke stemmer, falder demokratiet fra hinanden.

Rasmus Kolbe, Influencer og iværksætter

27-årige Alexander Hansen sætter den brændende tillidsflamme lidt over middel på barometeret.

- Politikerne lyver ikke for os, men de vil gerne have vores stemmer. Det er nærmest ligesom reality-tv, siger han.

Hvor på skalaen ligger din tilid til politikerne?, spørger Rasmus Kolbe de studerende på KEA. 
Hvor på skalaen ligger din tilid til politikerne?, spørger Rasmus Kolbe de studerende på KEA. 
Foto: TV 2 Lorry

23-årige Ragna Hemmersbach sætter sin tillidsflamme pænt under middel på politikerbarometeret, tæt på 'Klovn'.

- Politikerne er rigtigt gode til at bruge floskler, altså hvor man siger noget, og der er ikke rigtigt noget indhold, men lyder klogt, siger hun.

Alt i alt sætter de studerende på KEA flere flammer tæt på 'Klovn' end på 'Hund'.

quote Politikerne er rigtigt gode til at bruge floskler, altså hvor man siger noget, og der er ikke rigtigt noget indhold, men det lyder klogt.

Ragna Hemmersbach. 23 år

Tester en løgn

Normalt skal man holde det, man lover, men det er som om, at lige netop politikeres løfter er anderledes. Politikerne kan let sige ét i en valgkamp og så gøre noget andet, når valget er overstået.

Det dilemma vil Rasmus Kolbe drøfte med en kammerat, der selv har prøvet at sidde i Folketinget.

Men først vil han teste på sine egne fans, hvad der sker, når man lover noget, man fra starten godt ved, man ikke vil kunne holde.

Som figuren Lakserytteren fortæller han sine mange følgere på Snapchat, at han vil have en tatovering, og at følgerne kan være med til at bestemme, hvad tatoveringen skal være - selvom han udmærket ved, at det ikke kommer til at ske.

Som Lakserytteren tester Rasmus Kolbe, hvordan hans følgere på Snapchat reagerer på et falskt løfte. 
Som Lakserytteren tester Rasmus Kolbe, hvordan hans følgere på Snapchat reagerer på et falskt løfte. 
Foto: TV 2 Lorry

Helt ligesom politikere, der lægger planer frem, som de godt ved, der ikke er flertal for. Så hvorfor gør de det igen og igen? 

Se alle afsnit af serien: Hvad F*#¤ sker der for demokratiet? her

Lakserytteren og TV 2 Lorry

Valgløfter handler kun om retning

Ramus Kolbe gik i gymnasiet med Jeppe Mikkelsen. Som 20-årig stillede han op til Folketinget og blev valgt som yngste medlem i 2011. Fire år senere havde han fået nok af det politiske liv på Christiansborg og nedlagde sit kandidatur.

Jeppe Mikkelsen mener, at vi skal lade være med at forvente, at partierne leverer på deres valgløfter.

- Hvis man gør det, er man lidt dum som vælger. Partierne skal så heller ikke lade som om, at alting bliver lige præcis, som de har sagt, når de ved, at de ikke bestemmer alting selv. Der har både vælgerne og partierne et ansvar, siger han.

quote Partierne skal kun gå ud og love, hvad de vil kæmpe for, hvilken retning de vil trække Danmark i, og hvad de vil stemmer for og imod.

Jeppe Mikkelsen, tidl. yngste medlem af Folketinget

Det handler altså om at være realistisk, både i forhold til hvad man forventer, og hvad man lover:

- Partierne skal kun gå ud og love, hvad de vil kæmpe for, hvilken retning de vil trække Danmark i, og hvad de vil stemmer for og imod, siger Jeppe Mikkelsen.

Han tror, at der først kommer større tillid til politikerne den dag, vi forstår og accepterer, at alt i politik er kompromisser.

- Først går du på kompromis, når du går ned og stemmer på et parti, som du ikke er 100% enig med. Når medlemmerne af Folketinget er valgt, skal partierne internt finde kompromisser, som hele folketingsgruppen er enige om. Efterfølgende skal gruppen forhandle med andre partier, og der må de også gå på kompromis. Sådan er det. Til gengæld er der noget meget smukt ved, at så mange forskellige interesser bliver varetaget i beslutningerne, siger Jeppe Mikkelsen.

Jeppe Mikkelsen var den yngste i Folketinger i 2011-15. Han kalder politik for ét langt kompromis, både for vælgerne og politikerne.
Jeppe Mikkelsen var den yngste i Folketinger i 2011-15. Han kalder politik for ét langt kompromis, både for vælgerne og politikerne.
Foto: TV 2 Lorry

Kontant afregning på snappen

Sammen ser de på reaktionerne fra Rasmus’ følgere på Snapchat, da han meddeler, at han har skiftet mening og alligevel ikke skal have en tatovering. Reaktionen falder prompte:

- Ej, nederen Lakse. Du har svigtet mig. Lamt! Fuck det er pinligt, lyder nogle af kommentarerne.

- Det var jo bare, fordi jeg skulle prøve at være politiker og love noget og så trække det tilbage igen, forsvarer Rasmus Kolbe sig.

- Forskellen er bare, at det, politikerne lover, vil de langt hen ad vejen gerne have kommer til at ske, pointerer Jeppe Mikkelsen. 

- Så det, jeg gjorde, var altså ikke ret smart?, spørger Rasmus Kolbe

- Nej, siger hans ven.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Politik

Lauritz Lindboe Wind overfald blurred

playS vil give voldsdømte karantæne fra barer om natten

amdisenogbjørstorp

"Et forsøg på snyd" før drama-valg i S: Samme kreditkort oprettede 33 medlemskaber

20160309-162009-3-1920x1281we

Gentoftes stemmesluger tjekker ud - nu kaster de andre sig over byttet

Hans Toft 2018

Går af efter 28 år som borgmester: ”Han symboliserede det kommunale Konservative”

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere