Husker du 2003? Massiv metrobrok og statsminister med maling i hovedet

Op til nytår har TV 2 Lorry gravet i arkiverne og fundet guld fra vores nytårskavalkade fra 2003 - for 15 år siden. Måske du kan huske nogle af historierne?

TV 2 Lorry har de sidste mange år set tilbage på året, der er gået, omkring nytår.

I år har vi gravet dybt i gemmerne og fundet guld frem fra TV 2 Lorry for 15 år siden i 2003 - og måske du kan huske nogle af begivenhederne?

En statsminister med rød maling dryppende ned over sit jakkesæt, en ny metro, der bare ikke fungerede, og den Lille Havfrue med hul i hovedet.

Kom med 15 år tilbage i tiden:

Maling-angrebet mod Anders Fogh

2003 var året, hvor Danmark gik ind i Irak-krigen. Det blev besluttet af et snævert flertal i Folketinget i marts.

Det fik nogle danskere op i det røde felt - og især to unge aktivister ønskede at sætte fokus på, at de mente, at det var forkert at gå ind i krigen.

To aktivister fra organisationen "Globale Rødder" overrumplede vores daværende statsminister, Anders Fogh Rasmussen, Venstre, og daværende udenrigsminister, Per Stig Møller, Konservative, før et pressemøde. Her kastede de rød maling i hovedet på de to politikere.

Måske du husker billederne af Anders Fogh Rasmussen der dryppede af malingen?

 

Mens den ene aktivist blev ført væk af to sikkerhedsfolk, råbte han: - Du har blod på hænderne.

De to aktivister fik henholdsvis tre og fire måneders fængsel.

Danskerne trak sig ud af Irak-krigen i 2007.

Massiv metrobrok

I 2003 åbnede metrostrækninger fra Nørreport til Vanløse - og der var massiv brok i luften.

- Det der, det er det værste lort, der nogensinde er blevet lavet, lød det fra en vred borger i 2003.

Metroen bød på massive forsinkelser og stribevis af aflysninger, da alle dørene skulle skiftes ud..

 

En kvinde oplevede sågar, at hendes barnevogn med baby i sad fast i metrodøren, mens hun stod på perronen og så den køre væk.

Metroen var fuldt udbygget i 2007 og fra 2019 bliver endnu en tilføjelse koblet på: Metro Cityringen.

90 års jubilæum med hul i hovedet

 

I 2003 havde Den Lille Havfrue 90-års fødselsdag. Det blev fejret med maner på dagen - men få uger efter blev hun udsat for et voldsomt overgreb:

Ukendte gerningsmænd sprang hende af sin sten i ly fra natten.

Hun fik skrammer i hovedet og måtte have et ansigtsløft, inden hun kom op at sidde igen. 

Hun har tidligere og siden oplevet lignenden ting: Hun har fået skåret hoved og arm af, blevet overhældt med maling og haft nissehue og burka på.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

John Schmidt Andersen

Før ville ingen investere i Vinge – nu står kommune med flere tilbud på hånden

Maria Sarko på Amager Strand

playSverige åbner grænsen for skilsmissebørn med ledsager

opholdsforbud på christiania

Christiania lukker sig selv med hegn efter opholdsforbud

Affaldssortering Ballerup skrald skraldespand

Borgere får ikke tømt skraldespand. Men det er der en god grund til, mener kommune

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere