Husker du 1998? Sådan så Lorryland ud for 20 år siden

Op til nytår har TV 2 Lorry gravet i arkiverne og fundet guld fra vores nytårskavalkade fra 1998 - for 20 år siden.

TV 2 Lorry har de sidste 20 år set tilbage på året, der er gået, omkring nytår.

I år har vi gravet dybt i gemmerne og fundet guld frem fra TV 2 Lorry for 20 år siden i 1998.

Dengang var det den nuværende Formel-1-stjerne Kevin Magnussens far, der var på alles læber.

Dengang var danse-duoen Sonny og Jeanne allerede verdensmestre i standard-dans og latin - som blot 11-årige.

Og sidst men ikke mindst så åbnede der en klinik for skønhedsbehandling kun til mænd.

11-årige dansestjerner kendt fra tv

Måske du husker 11-årige Sonny og Jeanne? De var danse-stjerner fra barnsben, men de fleste kan nok genkende dem fra DR-serien "Slinger i valsen".

TV 2 Lorry mødte dem i 1998, hvor de allerede var verdensmestre i standard-dans og latin. De to havde danset sammen siden de var fire, og drømmene var store:

- Jeg vil gerne vinde verdensmesterskabet et par gange, og så tror jeg, jeg går på pension, sagde 11-årige Sonny.

Men det er ikke altid nemt at være en danse-stjerne. 

- Alle pigerne synes, det er sejt. Men drengene kalder mig bare for en blærerøv og går rundt og driller mig, sagde Sonny.

 

Kevin Magnussens far kørte sit sidste Formel 1-grandprix

Tre uger inden TV 2 Lorry mødte Jan Magnussen i 1998, var han blevet fyret. Hvad han ikke vidste på det tidspunkt var, at han netop havde kørt sit sidste Formel-1-løb.

Jan Magnussen var datidens danske racer-stjerne, som hans søn, Kevin Magnussen, er det i dag.

Han nåede at gennemføre 25 Formel 1-grandprixer. 

- Det er det fedeste, jeg har prøvet, sagde han om at køre Formel 1-løb.

TV 2 Lorry mødte Jan Magnussen i Klub Viadukten i Roskilde, hvor han selv havde kørt gocart, siden han var fire år gammel.

Her brugte han i 1998 sin tid på at hjælpe de unge drenge med racerdrømme, mens han selv spekulerede på, hvad han nu skulle.

 

Tupperware-demonstratrice i 35 år

Jytte Larsen fra Borup var i 1998 en populær dame. 

Tupperware gjorde sit indtog i danske hjem i 60'erne - og Jytte Larsen havde i 1998 arbejdet som fuldtids tupperware-demonstratrice i 35 år.

I sit eget hjem havde hun op til 250 tupperware-bokse.

 

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik