Ups ikke alligevel: Alternativet bakker ud af valgforbund

Med lidt over en måned til kommunalvalget dropper Alternativet i Hørsholm en upopulær alliance.

Alternativets lokalforening i Hørsholm-Fredensborg har valgt af sløjfe valgforbundet med Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti. Det skriver Frederiksborg Amts Avis. 

Det blev besluttet på et ekstraordinært opstillingsmøde fredag. 

- Et overbevisende flertal af medlemmerne ønskede at trække sig fra valgforbundet. Vores medlemsdemokrati har talt, og det var ret tydeligt, at der her ikke var opbakning til det tekniske valgforbund med Venstre, Liberal Alliance og DF. Det er derfor min opgave som bestyrelsesforperson at trække Alternativet Hørsholm ud af valgforbundet, hvilket jeg har meddelt de andre partier, siger forperson Jørgen Fabrin til Frederiksbrog Amts Avis.

Jørgen Fabrin oplyser desuden, at Alternativet ikke vil ingdå i valgforbund med andre partier.

Både Radikale Venstre og Socialdemokratiet i Hørsholm har kritiseret Alternativet for samarbejdet med Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti.

Alternativet i Hørsholm har tidligere forsvaret samarbejdet med de borgerlige partier med, at Alternativet ønskede nyt bystyre, samt et samarbejde med alle partier.

Partiets forventning er, at kommunalvalget vil give stemmer nok til ét mandat i kommunalbestyrelsen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik