Se Nordsjællands nye redningsbåd i aktion

I Rungsted Havn er der tirsdag kommet en ny dreng i klassen: En splinterny redningsbåd. Og en hurtig en af slagsen.

Selvom vejret var gråt, var humøret højt på Rungsted Havn tirsdag formiddag. En ny redningsbåd skulle indvies, og det var der flere, der havde glædet sig til.

Båden kan med kort varsel sættes ind både på søer og i Øresund. Den har kostet 468.000 kroner, og er en gave fra Trygfonden til Nordsjællands Brandvæsen.

Den seks meter lange redningsbåd bliver søsat som afløser for en 16 år gammel båd. 

Både Nordsjællands Brandvæsen, TrygFonden og Fredensborgs borgmester, Thomas Lykke Petersen, var at finde på havnen i dagens anledning.

Og for borgmesteren var det en dag lidt udover det sædvanlige - han fik nemlig lov til at styre båden, der kan sejle med op til 60 km/t.

- Det var alle pengene værd, det må jeg sige. Meget imponerende redningsfartøj, lød konklusionen fra en glad borgmester.

Se videoen, og kom med ombord på Nordsjællands Brandvæsens nye redningsbåd.

 

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik