Politiet hentede naboen kl. 05: ”Nu frygter jeg, det sker for mig"

Debatten om børnenes vilkår på Udrejsecenter Sjælsmark raser. TV 2 Lorry besøgte stedet for at se, hvordan det er at være barn på et udrejsecenter.

I en af de små lejligheder i Udrejsecenter Sjælsmark møder vi 5-årige Daniel og hans lillesøster Maya på 3 måneder. De to børn tilbringer en stor del af deres liv her inde i Udrejsecenter Sjælsmark, hvor de bor med deres mor Neda og far Vahid Rahmani, som er fra Iran. 

- Det er min lillesøster, siger Daniel til TV 2 Lorrys udsendte og smiler fra øre til øre.

5-årige Daniel har boet næsten halvdelen af sit liv på Udrejsecenter Sjælsmark
5-årige Daniel har boet næsten halvdelen af sit liv på Udrejsecenter Sjælsmark
Foto: Niels Knuth Winterfeldt / TV 2 Lorry

Familien kom til Danmark for 7 år siden. De to forældre forklarer, at de måtte flygte, fordi Neda blev tvangsgift med en anden mand, selvom de to var kærester. Nu er de i fare i hjemlandet, lyder det fra dem. 

- Vi løber en stor risiko, hvis vi tager hjem, siger Vahid Rahmani. 

Ligesom næsten alle øvrige beboere på Sjælsmark har familien fået afslag på asyl i Danmark.
Ligesom næsten alle øvrige beboere på Sjælsmark har familien fået afslag på asyl i Danmark.
Foto: Niels Knuth Winterfeldt / TV 2 Lorry

Børn er bange for politiet

Men de danske myndigheder vurderer sagen anderledes og ligesom stort set alle centerets øvrige beboere har familien fået afslag på asyl og står til at skulle forlade landet. Politiet kommer jævnligt i centret.

 - Min søn har set politiet, og han kom til at tisse i bukserne. Han troede, at politiet ville komme og fange os, fortæller Vahid Rahmani. 

Alle besøgende på centeret skal melde sig i porten og bære synligt ID-kort
Alle besøgende på centeret skal melde sig i porten og bære synligt ID-kort
Foto: Niels Knuth Winterfeldt / TV 2 Lorry

Danmark har ikke en hjemsendelsesaftale med Iran, og derfor kan familien ikke blive sendt hjem. Indtil videre har de boet over to år på Udrejsecenter Sjælsmark.

- Man føler sig ligesom i et fængsel, siger Vahid Rahmani. 

Vahid Rahmani er ked af, at hans børn skal bo på Udrejsecenter Sjælsmark
Vahid Rahmani er ked af, at hans børn skal bo på Udrejsecenter Sjælsmark
Foto: Niels Knuth Winterfeldt / TV 2 Lorry

Af de cirka 400 mennesker, der bor i Udrejsecenter Sjælsmark er de 118 børn. For nyligt skrev Ombudsmanden i en rapport, at mange af børnene har det svært og mistrives på centret. Sagen har ført til heftig diskussion. TV 2 Lorry har besøgt nogle af børnene og deres familier for at give et billede af, hvordan det er at være barn i et udrejsecenter.

Beboerne skal overnatte på centeret

Det er Kriminalforsorgen, der driver udrejsecenteret, og ansatte går dagligt rundt i området i uniformer. Beboerne har pligt til være på centret mellem klokken 23 og 07. Besøgende kan kun komme fra 09 til 22.00. De skal melde sig i porten og under hele besøget bære synlige ID-kort.

Centeret ligger på en gammel kaserne Sjælsmark
Centeret ligger på en gammel kaserne Sjælsmark
Foto: Niels Knuth Winterfeldt / TV 2 Lorry

De to brødre Martin og Milan Jaf er 12 og 13 år, og de kender hverdagen som barn i Udrejsecenter Sjælsmark bedre end de fleste. 

- Det ligner lidt et fængsel. Ligesom i et fængsel bestemmer du ikke selv. Der er nogen, der bestemmer over dig. Hvad du skal spise og hvornår, siger Milan til TV 2 Lorry.

De to brødre har også en lillebror, som hedder Miron. Familien har været i Danmark i lidt over tre år. De har tidligere boet på asylcentre i Kalundborg og i Jylland. De oplever, at der er flere regler på Udrejsecenter Sjælsmark.

 - De bestemmer mere over, hvad vi må og ikke må gøre her, siger Martin. 

Martin drømmer om at blive professionel fodboldspiller
Martin drømmer om at blive professionel fodboldspiller
Foto: Niels Knuth Winterfeldt / TV 2 Lorry

Familien kommer fra Irak, hvor deres far Mustafa Jaf var politiker, og mor Diman Qadr var designer og frisør. 

- Nogle gange kan man se på vores forældres ansigtsudtryk, at de også er trætte af Sjælsmark. Man kan se deres følelser, fortæller Milan.    

 Mustafa forklarer, at de måtte flygte på grund af hans politiske arbejde.  

- Hvis jeg tager tilbage til Irak, slagter de mig i lufthavnen...De slagter mig, siger Mustafa Jaf til TV 2 Lorry.

Mustafa Jaf fortæller, at han er forfulgt på grund af sit politiske engagement. Men de danske myndigheder har afvist hans asylsag.
Mustafa Jaf fortæller, at han er forfulgt på grund af sit politiske engagement. Men de danske myndigheder har afvist hans asylsag.
Foto: Niels Knuth Winterfeldt / TV 2 Lorry

Frygter, politiet henter dem om natten

Men også Mustafas sag ser de danske myndigheder anderledes på, og for lidt over to år siden fik familien afslag på asyl. Børnene synes, at de 20 måneder, de har boet på Udrejsecenter Sjælsmark, har været svære. 

- Der var en familie her, der blev hentet klokken fem om morgenen. Der kom politiet og hentede dem. Jeg sagde til min familie, at jeg er mega bange for, at det sker for os. At de kommer en morgen og henter os og sender os hjem til vores hjemland, siger Milan.

Som de fleste andre teenagere kan de to drenge godt lide at spille computer
Som de fleste andre teenagere kan de to drenge godt lide at spille computer
Foto: Niels Knuth Winterfeldt / TV 2 Lorry

- Jeg vil ikke rejse hjem. Men hvis de kommer, så skal vi rejse hjem. Det er noget, jeg tit tænker over, og så bliver jeg trist, siger Martin. 

Udrejsecenter Sjælsmark ligger på en gammel kaserne i forholdvis slidte bygninger. Forholdene er langt fra prangende, men ifølge Ombudsmanden er årsagen til børnenes mistrivsel ikke de fysiske rammer.

Regeringen har netop skærpet straffen for at udeblive fra et udrejsecenter
Regeringen har netop skærpet straffen for at udeblive fra et udrejsecenter

Mistrivslen skyldes blandt andet, at børnene oplever, at de pludselig blev flyttet til Sjælsmark og taget ud af den skole og omgivelser, som de kendte og var trygge ved. Martin og Milan savner den tilværelse, de havde i Kalundborg.

- Det var mere som dit eget hus, som du bor i normalt. Man kunne lave sin egen mad, siger Milan.

- Man var næsten fri. Man kunne gøre, hvad man ville, siger Martin.

De to brødre har en lillebror, der hedder Miron
De to brødre har en lillebror, der hedder Miron
Foto: Niels Knuth Winterfeldt / TV 2 Lorry

Ombudmanden påpeger også i sin rapport, at hele den svære situation, som familierne er i, påvirker børnene.

- Hvis vi tager tilbage, bliver min far måske slået ihjel. Så bliver det meget trist og svært, siger Milan.

13 årige Milan Jaf frygter at hans far bliver dræbt, hvis familien skal rejse hjem til Irak
13 årige Milan Jaf frygter at hans far bliver dræbt, hvis familien skal rejse hjem til Irak
Foto: Niels Knuth Winterfeldt / TV 2 Lorry

Beboerne på Udrejsecenter Sjælsmark befinder sig typisk i det, man kalder en "fastlåst" situation. De kommer fra lande, som Danmark ikke kan tvangshjemsende til - for eksempel Irak, Iran og Kuwait.

For kort tid siden blev en video fra centrets cafeteria flittigt delt på de sociale medier. En fem-årig dreng får i videoen at vide, at han ikke må få broccoli og kartofler, fordi det er til de mindre børn. Efterfølgende har centret sagt, at filmen beror på en misforståelse. Der var tale om særligt usaltet broccoli og kartofler, som var forbeholdt mindre børn.

En video, hvor en fem-årig dreng ikke måtte få broccoli og kartofler, gik for nylig viralt.
En video, hvor en fem-årig dreng ikke måtte få broccoli og kartofler, gik for nylig viralt.
Foto: Niels Knuth Winterfeldt / TV 2 Lorry

Organisation har stillet borgerforslag

Uanset hvad kræver flere politikere og organisationer nu, at børnefamilierne får mulighed for at bo udenfor centrerne. Organisationen Asylbørns Fremtid har stillet et borgerforslag for at forbedre børnenes vilkår. 

Organisationen Asylbørns fremtid har lavet et borgerforslag for at forbedre børnenes vilkår
Organisationen Asylbørns fremtid har lavet et borgerforslag for at forbedre børnenes vilkår
Foto: Niels Knuth Winterfeldt / TV 2 Lorry

Netop cafeteriet er noget af det, der diskuteres mest. Mange familier her er utilfredse med, at de ikke selv må lave mad. Der er faste spisetider for beboerne tre gange om dagen i cafeteriaet. De må ikke selv lave mad.

- Det betyder noget for os som familie, og mine børn elsker deres mors mad, siger Mustafa Jaf.

-   Det giver ikke mening. Vi er ikke kriminelle, siger Vahid Rahmani. 

Støjberg: de skal selv tage hjem

Indtil videre afviser et politisk flertal at ændre forholdene for børnene. Integrationsminister Inger Støjberg (V) har udtalt, at det er helt bevidst, at forholdene på centret ikke er som en normal hverdag. Alle de afviste asylansøgere kommer fra lande, som Danmark vurderer, at det er sikkert at tage hjem til. Målet er, at de selv skal tage hjem. 

- Var det ikke bedre at tage hjem og starte en tilværelse der?

- Jeg har en masse problemer i Irak på grund politik. Jeg kan ikke tage hjem, siger Mustafa Jaf.

- Hvis jeg rejser hjem, så bliver jeg anholdt og dræbt, siger Vahid Rahmani.

TV 2 Lorry har mødt flere på Udrejsecenter Sjælsmark, der også siger, at de vil blive dræbt, hvis de tager hjem. Men de danske myndigheder har altså foretaget en anden vurdering. Ifølge Ombudsmanden er den konflikt med til at lægge en skygge over børnenes liv. Integrationsminister Inger Støjberg siger, at det er forældrenes opgave, at løse konflikten ved at tage hjem. Men meget tyder på, at det i mange tilfælge ikke sker frivillgt:

- Ligemeget hvor meget de presser, så kan jeg ikke tage hjem. Jeg kan ikke, siger Vahid Rahmani.

- Jeg kommer aldrig tilbage til Irak, siger Mustafa.

Kan dyrke fritidsaktiviteter

Børnene går i skole og har mulighed for at dyrke fritidsaktivteter. Milan går til breakdance, og Martin går til hiphop og fodbold. Ifølge træner Kim Reinholt er han vellidt på holdet.

- Jeg tror faktisk, det er et godt frirum for ham at være hernede, siger Kim Reinholt til TV 2 Lorry.

Spiller han godt? 

Ja, han er en god spiller. Han bliver i hvert fald udtaget til kampene, fortæller træneren.

Ifølge træner Kim Reinholt er Martin en god spiller
Ifølge træner Kim Reinholt er Martin en god spiller
Foto: Niels Knuth Winterfeldt / TV 2 Lorry

Røde Kors driver børnehave

Centeret laver også en række aktiviteter, som skal gøre børnenes hverdag mere normal. Røde Kors driver en børnehave på Udrejsecenter Sjælsmark.

- Tryghed og forudsigelighed i hverdagen er utrolig vigtig for deres hverdag, siger Jannie, som er pædagog i børnehaven.

22 børn har opholdt sig på centeret i 13 måneder eller mere. 51 børn er blevet indberettet for omsorgssvigt. Trods den svære hverdag har Martin og Milan stadig deres drømme.

- Jeg vil være professionel fodboldspiller, så jeg kan tjene penge til min familie, siger Martin.

- Jeg vil være tandlæge, siger hans bror Milan med et stort smil.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik