Politi advarer om mulig børnelokker: Tilbød 10-årig slik

Nordsjællands Politi advarer om en mand, der prøver at lokke børn ind i sin bil ved at tilbyde dem slik.

En episode søndag eftermiddag skaber frygt blandt forældre i den nordsjællandske by Rungsted.

Her forsøgte en mand i 40'erne at lokke en 10-årig lokal dreng ind i sin bil ved at tilbyde ham slik. Da drengen afslog og løb væk, satte manden efter drengen, der dog formåede at slippe væk.

Det fremgår af døgnrapporten hos Nordsjællands Politi samt en lokal Facebook-gruppe, hvor drengens mor advarer andre om manden.

Episoden fandt sted søndag eftermiddag omkring klokken 16.30, da den 10-årige dreng var på vej hjem fra fodbold.

Ifølge drengens mor kom han gående ad Sophienbergvej i Rungsted, hvor en mand steg ud af sin bil, som han havde parkeret ud for husnummer 8 tæt på en lille sti, der fører ned mod Strandvænget.

- Han stopper min søn ved at holde ham på skulderen og spørger, om han vil med, da han har noget slik. Min søn siger nej og begynder at løbe ned af stien. Manden løber lidt efter ham men stopper. Da min søn er for enden af stien, vender han sig om, og manden står og kigger på ham. Min søn er ok men chokeret, skriver drengens mor på Facebook.

Nordsjællands Politi modtog anmeldelsen søndag.

I døgnrapporten skriver politikredsen, at manden, der skønnes at være omkring 45 år, kørte i en mørkeblå bil, muligvis en VW Passat.

- Manden beskrives som mellemøstlig af udseende, 45 år, 185 centimeter høj, muskuløs, brun i huden, sort hår, tatoveringer på halsen. Han talte dansk med accent og var iført sorte bukser og sort hættetrøje, skriver Nordsjællands Politi.

Har man oplysninger i sagen, bedes man henvende sig til Nordsjællands Politi.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Retten i Roskilde

Mand tiltalt for forsøg på voldtægt af børn via datingside

Roskilde havn

Ældre mand fundet død i Roskilde Havn

Men In Black, København den 27 februar 2021 demonstration mod nedlukning

Politi anholder otte til demonstration mod coronarestriktioner

20_percent

playÉn person anholdt ved demonstration i København

Hørsholm

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere