Mikkelgård: En øjebæ på tiende år

Mikkelgård, engang en historisk restaurant - nu blot en øjebæ, der generer naboerne på 11. år.

En brandtomt har i 10 år ligget og "pyntet" på en af Nordsjællands mest eksklusive adresser mellem Hørsholm og Rungsted.

Engang var der tale om en historisk restaurant, men for 10 år siden brændte den tilstødende bygning Vognporten ned. Siden er intet sket, og brandtomten står stadig tilbage på grunden.

- Jeg har desværre vænnet mig til synet, men bliver mindet om det, hver gang venner og bekendte kommer forbi og spørger, hvad der foregår. Så siger jeg: Velkommen til Klondyke.

Sådan siger Kaare Vagner, én af de nærmeste naboer til brandtomten.

Sammen med andre beboere har han gennem flere år forsøgt at få Hørsholm kommune til at gribe ind. Men hver gang har de løbet panden mod en mur: Der er ikke meget at gøre, når ejeren ikke er villig til at rive brandtomten ned, lyder svaret.

Og sådan er det gået - år efter år. Og beboerne har ikke det store håb for, at det vil ændre sig.

-Energi har vi nok af. Men jeg ved ikke, om vi skal bruge den på dette projekt. Det tyder jo på, at det er håbløst, siger Kaare Vagner.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik