Hørsholm bliver base camp ved EM: Borgmester drømmer om Spanien

Når Europamesterskabet i fodbold 2020 afholdes i Danmark, bliver Hørsholm en af de såkaldte team base camps, der skal tage imod og huse en af fodboldnationerne.

Den nordsjællandske kommune Hørsholm kan muligvis se frem til at blive værter for en række meget dyre ben, når en del af Europamesterskabet i fodbold 2020 bliver afholdt i Danmark.

Hørsholm Kommune har nemlig indgået aftale med DBU og UEFA om at være træningscenter for en nation under slutrunden.

I første omgang sagde Hørsholm ellers nej tak til at blive værtsby ved EM i 2020 på grund af for høje krav fra UEFAs side, der især omhandlede forsikring af de gæstende stjernespillere.

Siden har DBU valgt selv at stå for forsikringen af alle træningsanlæg under slutrunden.

Og det vækker stor glæde i Hørsholm, der gerne vil stille sig til rådighed på den betingelse af, at det ikke kommer til at koste kommunen noget.

I forbindelse med aftalen skal der desuden ske en opkvalificering af de fysiske faciliteter i idrætsparken herunder opvisningsbanen – og det er vel at mærke uden at Hørsholm Kommune skal betale så meget som en krone for det.

En rigtig fin aftale

- Vi synes, vi har fået en fin aftale med DBU, hvor de går ind og tager ansvar. Vi vil meget gerne være værtsby, og det er en rigtig fin ting for os, at vi nu får opgraderet nogle af vores faciliteter. Det bliver spændende at se, hvor meget der bliver opgraderet, siger Hørsholms borgmester, Morten Slotved, Kons., til TV 2 Lorry.

Det er endnu ikke fastlagt, om der overhovedet kommer fodboldstjerner til byen, da det først bliver endelig afgjort i april 2020, om der er et landshold der vælger Hørsholm som træningscenter.

Men med en forholdsvis kort distance ind til Parken, og med de gode forhold med nærheden til idrætsanlæg og hotel, håber Morten Slotved, at det bliver aktuelt.

Og han har særligt et landshold, han gerne ser få hovedkvarter i det nordsjællandske.

- Nu har jeg selv et hus i Spanien, så jeg har da en drøm om, at det bliver det spanske landshold, der kommer op til os, siger han med et grin. Men alt ia lt er vi meget positive og meget glade for muligheden, for det giver både borgerne chancen for at se nogle af de største fodboldstjerner på nærmeste hold, og det er en god profilering, der vil sætte Hørsholm på landkortet, siger borgmesteren.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik